Mandagsgolf 2017

Mandagsgolf afslutningsmatch den 7. oktober

Mandagsgolferne afholdt afslutningsmatch på Ole Course den 07. oktober 2017.

Der var stor appetit efter den våde omgang på banen.

Vejret viste sig absolut fra den dårligste side, i og med at der kom voldsomme regnbyger væltende, efter alle havde slået ud og var kommet i gang med matchen. Men som det har været kendetegnende hele året, var der ikke noget piveri fra deltagerne, der stred sig gennem de 18 huller i den stride blæst og med vand både oppefra og nedefra i mere end rigelige mængder.
De 8 standhaftige mandagsgolfere glædede sig alle som en til at komme rundt og ind og omfavne Benjamins brændeovn, der stod klar med fuldt blus på. Som det er blevet tradition, er der også fælles spisning efter matchen, og igen blev ganerne forkælede med Benjamins køkkentryllerier. Om det var den velsmagende ret, eller fordi der var brændt ekstra mange kalorier af på runden, skal jeg lade være usagt, men det var tæt på at vi for en gangs skyld kunne spise helt op…

Henrik Dam, Frankie Frederiksson og Ronny Thisen

Under hyggespisningen offentliggjorde Hans så resultaterne, og som en suveræn vinder med imponerende 42 point, kom Frankie Frederiksson ind på førstepladsen. Med 33 point tilkæmpede Ronny Thiesen sig andenpladsen, foran Henrik Dam, der med sine 29 point listede sig foran Kaj Villadsen med et enkelt point.

Henrik Kofoed-Nielsen og Helle Villadsen

I forbindelse med afslutningsmatchen blev Årets Tiger (den begynder, der har vundet flest gange i løbet af sæsonen) kåret, og det blev Helle Villadsen. Helle har så, ud over at der fulgte et diplom og en erkendtlighed med titlen, fået lov til at passe på vores Tiger-maskot indtil sæson 2018 starter.
Sidste år indførte vi også med at kåre Årets begynder (den begynder, der har deltaget i flest arrangementer i årets løb) og her var det Henrik Kofoed-Nielsen, der fik diplom og en erkendtlighed.

Hans mindede deltagerne om at holde øje med hjemmesiden, så man ikke går glip af starten på vintergolf på New Course. Som en ekstra reminder forærede Hans deltagerne en rød vinterbold, i håb om at så mange som muligt vil holde færdighederne vedlige henover vinteren, enten ved vintergolfen eller i Indendørscenteret, hvor Gary afholder forskellige træningssessioner for HCP36+ medlemmerne i løbet af vinteren.

Hans udtrykte en forhåbning om at se alle deltagerne igen til en ny sæson 2018, og det gælder selvfølgelig også de medlemmer, der af forskellige årsager måtte melde fra til matchen. Skulle der, meget mod forventning, være medlemmer, der overvejer at stoppe med golfen, bedes man venligst nærlæse klubbens vedtægter omkring terminer for opsigelse af medlemskab.

Hans håber selvfølgelig ikke nogen er blevet trætte af det her finurlige men også fornøjelige spil. Omkring sæson 2018 antydede Hans, at det nok ville blive over noget nær den samme læst som i år, men at det måske ikke blev med ham ved roret længere. Det vil nok være afklaret inden indkaldelsen til årets generalforsamling.


Forårets golfskole 2017 afslutningsmatch

17 deltagere var med, og de blev fordelt på 3 rækker, med behørig hensyntagen til de enkeltes niveau. Vejret var nærmest perfekt med høj sol, skyfri himmel og en frisk vind, der spillede lidt ind på nogle af hullerne, der blev spillet på Old Course. Matchen blev gennemført i højt humør og med et pænt spilletempo, der dog undervejs bar lidt præg af en noget langsom udenlandsk bolds familiehyggespil blev indhentet af matchdeltagerne, men ellers viste deltagerne et fornuftigt spille tempo hele vejen gennem de 18 huller på Old Course. Dejligt.
A-rækken blev vundet af Michael West med Henrik Kofoed-Nielsen på 2.pladsen.
B-rækken blev vundet af Claus Westh Olsen, med Bettinna Kofoed West på 2.pladsen
C-rækken blev vundet af Helle Villadsen, med Mette Frederiksson på 2.pladsen
Den endelige pointscore, efter korrektion af skrive- og regnefejl, samt kompensering for golfboxs manglende mulighed for begynder-tee-steder, kan ses under resultater.

A-rækken Point
WEST, Michael 42
KOFOED-NIELSEN, Henrik 35
VILLADSEN, Kaj 25
WENDELL, Johnny 21
ANDERSEN, Wini 19
HALLBERG, Curt 16
HALLBERG, Lone 9
B-rækken Point
WESTH OLSEN, Claus 49
WEST, Bettina Kofoed 43
JAKOBSEN, Jane 41
FREDERIKSSON, Frankie 39
WESTH, Merete 29
WENDELL, Ingerlise 25
C-Rækken Point
VILLADSEN, Helle Charlotte 30
FREDERIKSSON, Mette 26
WESTH OLSEN, Birgitte 15
RANDRUP, Karina 13

Her er deltagerne i de enkelte bolde.

Putning på green 4
Så er vi igang på hul 7
Indspil på hul 9
Hyggen i skyggen efter spillet.
Putning på hul 6

For en god ordens skyld skal der lige gøres opmærksom på, at der stadig er mulighed for at deltage i lodtrækningen om et gavekort til Shoppen på kr. 2.550,-
For at deltage i lodtrækningen skal man være meldt ind i NBGK og senest have betalt rabat-kontingentet på 2.550,- for årets sidste 7 måneder, inden 31/5-17. Giroindbetalingskort kan fås ved henvendelse til Carsten Hæstrup, 56 48 40 50 / carsten@roegolfbane.dk eller ved kontant indbetaling / overførsel i Shoppen.


Diabetesforeningen Bornholm og golf

Begynderudvalget har indgået samarbejde med Diabetesforeningen om et særligt hold til golfskolen. Se mere her!


Regelprøve på nettet – alle svar findes i Regelbogen eller “Kom i gang  – golf for begyndere”

Nyt golfsæt til begynder

Nybegynder vandt komplet golfsæt
Jane Jakobsen. Foto: Lars Jørgensen

For andet år trækkes lod om et komplet golfsæt blandt de begyndere der senest den 12. maj har bestået regelprøven. I år blev Jane Jakobsen den heldige vinder, og hun fik overrakt sit sæt ved mandagsgolfen og sættet blev taget i brug med det samme.
– Jeg blev lokket herop af venner der selv er på begynderholdet, og jeg har oplevet hvordan man hurtigt bliver bidt af spillet. Det er lækkert når man indimellem rammer bolden rigtigt, fortæller Jane begejstret.
I Nordbornholms Golfklub sendes begyndere hurtigt ud på den store bane – dog således at de i starten kun spiller de sidste 100 meter af hvert hul. – Det var enormt lærerigt første gang, siger Jane Jakobsen. – Meget anderledes end træningen på driving range, for nu talte hvert eneste slag jo, siger hun.
Jane Jakobsen har oplevet at golf tager tid. – Det er noget man skal øve sig meget på, og en tur rundt på banen tager let et par timer, men nu er mine to piger blevet så store, 11 og 14 år, så nu kan jeg godt finde tid til golf. Og med golf kommer man ud og får luft og motion. Samtidig nyder jeg den gode stemning og det sociale liv i Nordbornholms Golf Klub, udtaler den heldige vinder.

Stillingen   –  Short Game  –   Retur

Shortgame den 25. september

Henrik, Niels og Henrik

Sæsonens sidste mandagsgolf var samtidig også årets sidste short game. Om det var den senere tids våde vejrmeldinger, eller den noget kolde vind, med til tider truende skyer, der holdt deltagerantallet nede, står nok hen i det uvisse, men måske fordi vejret ikke indbød til alt for megen hyggesnak, blev er scoret fint af alle 6 deltagere.,Med fornemme 45 point vandt Henrik Kofoed-Nielsen foran Henrik Dam med 36  og Niels Larsen fik 28  point på trediepladsen.

Efter konkurrencen blev der hygget med Benjamins velsmagende mad og snakket om alt muligt, fra Smølfe templer og lindetræer  til solskinstimekonkurrencen og alt der i mellem.

Næste mandag, den 02. oktober, foregår mandagsgolfen som tidligere nævnt, i Indendørscenteret, Industrivej 8 i Tejn, hvor Hans vil introducere brugen af centeret for mandagsgolferne. Mødetiden er fra kl. 17:00 og fremefter, idet  man sagtens kan komme senere,  idet der nemt går et par timer  inden man får set sig om.

Sæsonafslutningen for mandagsgolferne er lørdag, den 07. oktober, hvor der spilles afslutningsmatch med første start klokken 11:00. Matchen er oprettet i Golfbox, så man kan allerede fra nu af melde sig til matchen, og for de deltagere / mandagsgolfere / pårørende, der har lyst til også at deltage i den afsluttende spisning, er der også mulighed for at tilmelde sig.

Vi håber så mange som muligt har lyst til at deltage og kæmpe om præmierne i årets sidste mandagsgolfarrangement, så vi kan runde sæsonen af på en festlig og fornøjelig måde.


18. september i klart og køligt vejr

Dagens match blev sæsonens sidste på For-9 på New Course. De efterhånden noget lavere temperaturer kunne godt ses på længderne på de flestes slag, men alligevel eller måske netop derfor, blev der spillet ganske god golf. Starttidspunktet var rykket frem, men der mødte alligevel 6 muntre og ihærdige mandagsgolfere frem, som dystede i det forholdsvis stille vejr.

Der måtte i den grad “målfoto” til, for at afgøre rækkefølgen blandt præmietagerne, idet 3 spillere alle scorede 15 point. Det endte med at præmierækkefølgen blev afgjort ud fra laveste hcp, og resultatet blev således, at Henrik Dam fik førstepladsen, fulgt af Henrik Kofoed-Nielsen og Niels Larsen.

Næste mandag, den 25. september, afvikles årets sidste short game, med den efterfølgende hyggespisning.
Mødetidspunktet er senest kl. 17, og programmet er som sædvanligt at der startes med lidt opvarmning, hvorefter deltagerne dyster om at score flest mulige point på de 8 elementer, short game består af.

Tilmeldingsliste til spisningen er hængt op på opslagstavlen på “Møllan”, hvor man bedes skrive sig på senest fredag, den 22/9. Kommer man ikke lige forbi “Møllan” inden på fredag, kan man også sende Hans en mail på begynder@nbgk.dk , alternativt en sms på 40 41 06 25 senest fredag.

Den sidste mandagsgolf, den 02. oktober, afvikles i Indendørscenteret, Industrivej 8  i Tejn, hvor Hans vil gennemgå indretningen, brugen af centeret, samt vise lidt af det man kan bruge simulatorgolfprogrammet til. Mødetidspunktet er sat til kl. 17, i Indendørscenteret, men man er også velkommen senere, hvis det kniber med at nå det til kl. 17.

Årets afslutningsmatch for mandagsgolferne og deltagerne fra golfskolerne afvikles lørdag, den 07. oktober med første start kl.: 11 og vi håber vejrguderne er os venlig stemt, så vi kan afvikle matchen på Old Course. Matchen bliver slået op i golfbox, hvor man kan tilmelde sig og også tilmelde sig den afsluttende spisning, som vi traditionen tro har efter afslutningsmatchen.

Mere om matchen når vi nærmer os tidspunktet.


11. september med kun 5 hullers golf

Dagens udfordring til de 12 fremmødte mandagsgolfere bestod i 5 huller fordelt lidt på for-9 og bag-9 på New Course, som deltagerne kunne forlyste sig med. Da efteråret jo er ved at vise sig for alvor, var det tidspunktet for solnedgang, der primært satte dagsordenen, og derfor spilledes kun 5 huller. Der var virkeligt “close race” idet 3.pladsen kun var 1 point dårligere end de foranliggende, hvor pointligheden betingede at vinderen blev fundet ud fra laveste handicap. Præmietagerne blev således Bettina Kofoed West, tæt fulgt af Henrik Kofoed-Nielsen og med Claus West Olsen som nummer 3.

Billedkvaliteten bærer præg af at enten var der kamp om at blive dyden i midten, eller også at kramme vinderen, så det var for svært at få præmietagerne til at stå stille længe nok til at Hans kunne stille skarpt 🙂 ..

Næste mandag, den 18. september, aftaltes det at deltagerne skulle forsøge at møde en ½ time tidligere, ala ved 16:30 tiden, da solnedgangen der er 19:14, som jo er sidste tid for stop af spillet.

Skulle der være deltagere der er forhindret i at møde tidligere, bedes de give Hans besked på sms ( 40 41 06 25 ) således der kan tages højde for at der er medspillere til de senere fremmødte. Skulle vejrguderne vise sig fra deres slemme side, er det aftalt at mandagsgolfen i givet fald forlægges til Indendørscenteret i Tejn ( Industrivej 8 ) i stedet for.

Dette afgøres på dagen, så alle møder som sædvanligt i klubhuset.

Årets sidste short game afvikles mandag den 25. september med normalt fremmødetidspunkt senest kl. 17:00. Der bliver snarest opslået en tilmeldingsliste til hyggespisningen efter short game, så Benjamin kan få en fornemmelse af deltagerantal.


Så blev det efterår med “søuhyrer” den 5. september

Dagens udfordring, ud over de til tider truende skyer, var en tillempet Texas Scramble, der primært havde til formål at varme deltagernes sving op, med henblik på at tage kampen op med de boldspisende uhyrer på hul 4 og 5 på Old Course. Men for også at tvinge deltagerne til at “tænke lidt ud af boxen”,  skulle hver deltager slå ud med 2 forskellige køller/jern, således man kunne få en fornemmelse af, hvad der “virkede bedst på dagen”.

Da der var god plads på Old Course valgte nogen lige at snuppe et hul eller to extra med, men ellers gik det ud på at se hvilket “værktøj” man bedst kunne overvinde vores boldspisende søuhyrer med. På vej tilbage mod klubhuset, gik vejen forbi bunkers på hul 1, således at de der ville, kunne samle lidt erfaring i at “slå sig løs” …
På grund af vejret var sandet godt vådt, så det blev også en fortræning i bunkerslag for resten af sæsonen.

Det vindende hold bestod af Niels Larsen, Henrik Dam, Frankie Frederiksson og Betinna Kofoed West, men det var meget tæt mellem de 3 hold.

Ved den efterfølgende hyggesnak orienterede Hans om at afslutningsmatchen for mandagsgolferne snart bliver slået op med mulighed for tilmelding til match såvel som den traditionelle hyggespisning efter præmieoverrækkelsen.

Matchen afvikles lørdag, den 07. oktober med første start kl. 11.

Hans nævnte muligheden for at tage ned i indendørscenteret en af de kommende mandage, og få introduceret indendørscenteret for mandagsgolferne, og der var enighed om at det kunne være et fint alternativ, hvis nu vejrguderne ikke var søde ved mandagsgolferne.

Da Hans ikke helt syntes han ville spå om vejrudsigterne, det klarer de officielle meteorologer jo fint selv at lave forkert 🙂 var der enighed om at det kunne man sagtens beslutte, efter fremmøde til mandagsgolfen, om vejret var til indendørsgolf og så køre til Tejn i samlet trop.

Da solen jo endvidere går ned tidligere og tidligere, kunne det jo i hvert fald være et fint alternativ efter vi måske har været nødsaget til at fremrykke møde- og starttidspunkterne til mandagsgolfen.


Dagens udfordringer til mandagsgolferne den 28. august

Short game med 8 momenter i det korte spil.
Vejret viste sig fra sin mere pæne side, med nærmest vindstille og da konkurrencen var kommet i gang, gled de lidt truende skyer væk og lod solen varme, så man næsten kunne tro det var sommervejr.

Dagens vinder blev Kaj Villadsen med 46 point. Der var tæt kamp om andenpladsen, idet kun 1 point skilte de næste to og hvor Henrik Kofoed-Nielsen med sine 42 point slog Betinna Kofoed West der  med sine 41 point måtte nøjes med 3.pladsen. Efter konkurrencen hyggede deltagerne sig med Benjamins italienske menu til stor fornøjelse for såvel øjne som maver.

Næste gang, den 4. september, håber vi at kunne finde plads på et par af hullerne på Old Course, så vi kan se om vi kan få “aflivet” nogen af sø-uhyrerne, der huserer både i søen ved hul 4 og 5, men også har fået fætre eller kusiner i åen langs med hul 5.
Herudover er det tanken at muntre deltagerne med lidt regelquizzer og få genopfrisket lidt fra regelbogen.


Hans annoncerede at der stadig er masser af ledige pladser i Begynderudvalget 🙂 🙂  , hvis nu nogen synes de kunne tænke sig at bidrage til at få vores nye medlemmer og medlemmerne over hcp 36+ integrerede i vores klub, eller som måske har nye tanker og ideer til indhold og afvikling af mandagsgolfen.

Så kom frisk hvis du vil give klubben en hånd.


Golf i dejligt vejr……21. august

14 golfere deltog i mandagens golf der var på bag 9 på New Course.
Vejret var helt fantastisk med sol og ingen vind. Scoren var spredt over hele paletten men
aftenen viste sig at blive ren Girl Power.
Førstepladsen gik suverænt til Helle Villadsen med 25 point
Andenpladsen til Bettina K. West med 18 point og tredjepladsen til Birgitte Olsen
med 16 point.

Mandag d. 28. August er det Shortgame med spisning efterfølgende. Tilmelding til Hans eller på seddel på tavlen i Restauranten hos Benjamin.


Mandagsgolf den 14. august i flot vejr

Helle, Frankie og Bettina

Dagens flotte og usædvanligt stille vejr havde lokket 17 mandagsgolfere til dagens match, der blev afviklet på For-9 på New Course. Dagens vinder med flotte 24 point blev Helle Villadsen, der blev fulgt til dørs  af Bettina Kofoed West med 20 point og med 18 point kom Frankie Frederiksson ind på trediepladsen. Næste gang den 21. august, forsøges mandagsgolfen afviklet på Bag-9 på  New Course, med den forhåbning at der ikke er for mange greenfee-spillere ude på det tidspunkt.
Næste short game med hygge og fællesspisning er planlagt til mandag, den 28. august, og tilmeldingslisten til spisningen er slået op på opslagstavlen på Møllan.


Mandagsgolf d. 7 august

Endnu engang kunne der spilles golf i skønt vej. Tror stadig der er nogle der er ferieramt, da der kun var mødt 10 spillere til dagens match på New Course hul 1-9.
Der var højt humør og godmodigt drillerier. I ved hvem 🙂
Vinderen i dag blev Helle Villadsen med 22 point. Første gang fra rød/grøn tee så det lover godt for fremtiden.  Andepladsen tog Niels Larsen med 20 point og tredjepladsen gik til Henrik Kofod-Nielsen med 19 point. Så der er nedskrivning til alle 🙂


Shortgame 31. juli


Så kom sommeren endelig på en mandag og de 9 spillere der var mødt op kunne nyde det gode vejr. Der var dyb koncentration på banen, som det kan ses på billederne.
Efterfølgende blev der hygget med fællesspisning hos Benjamin. Som sædvanlig rigtig god mad…..
Vinderen af Shortgame blev Henrik Kofod-Nielsen med 55 point
Andenpladsen gik til Ronny Thiesen med 34 point tæt fulgt af Niels Larsen på tredjepladsen med 33 point.


Texas Scramble 24. juli

Mandag d. 25. juli blev der spillet Texas Scramble på New Course. For nogle enkelte var det første gang de prøvede denne spilleform, men der var god vejledning og guidning fra de øvrige medspillere. 13 glade og friske golfere stillede op. Fire hold blev sendt afsted i det danske sommervejr. Efter ca. 2 timer var alle igen inde og der blev delt præmier ud til alle 🙂

Vinderholdet bestående af Ole Henrik Dam, Helle Villadsen, Johnny Wendell, Frankie Frederiksson ”brændte” banen af med 46 slag. De øvrige hold lå meget tæt.

Andenpladsen gik til Mette Frederiksson, Henrik Kofoed-Nielsen og Bettina Kofoed West med 54 slag. Tredjepladsen fik Pia W. Topp, Kaj Villadsen og Birgitte W. Olsen med 55 slag. Fjerdepladsen stod Ingelise Wendell, Wini Andersen og Claus W. Olsen for med 59 slag.

Næste gang – mandag d. 31. juli er der Short Game med spisning efter spillet. Husk tilmelding til spisning på sedlen på Møllen eller til Vivie på mail: siff-c@c.dk

Tilmelding er bindende.


Mandag d. 17. juli.

Almindelig mandagsgolf på New Course. Vinderen blev Helle Villadsen med 19 point foran Henrik Kofoed-Nielsen, ligeledes med 19 point. Tredjepladsen gik til Bettina K. West med 18 point. Hun var kørt da der skulle tages billede.


Endnu engang mandagsregn den 10. juli

Mandag d. 10 juli stillede 7 til start hvor der blev spillet bag ni på New Course. De startede ud med godt humør og tørvejr. Desværre vokser træerne ikke ind i himlen og efter halv anden times tid begyndte det at regne. Våde og kolde tilbage til klubhuset blev vinderne kåret og det våde vejr kunne også ses på scorekortene.
Tredjepladsen gik til Bettina K. West med 13 point, andenpladsen til Ole Henrik Dam med 14 point og vinderen med 16 point blev Helle Villadsen.


NÅR KATTEN ER UDE ….. 🙂 Mandag d. 3. juli havde vi Shortgame.

Denne gang var det Vivie der stod for arrangementet idet Hans har været så fornuftig at tage til de varme lande når nu varmen lader vente på sig herhjemme.
Der mødte 9 spillere op men det gjorde ikke koncentrationen mindre som det ses på billederne. Det hele var timet og alle blev færdige inden det begyndte at regne. Der er lidt usikkerhed omkring resultaterne, så de kommer her, når der blevet lavet lidt revision 😉

Efter endt spil var der hygge til Benjamins fantastiske gode mad. Denne gang fra menykortet da vi desværre ikke var mere end 6 tilmeldt spisning.


Frisk vind til mandagsgolf den 26. juni

Ronny, Bettina og Helle

Dagens  match foregik igen på for-9 på New Course, der med den friske vind betød fine udfordringer til deltagerne. Deltagerantallet bar præg af at ferietiden er begyndt, men alle 12 deltagere gik på med krum hals og fik kæmpet sig igennem.
Vinder med 19 point blev Bettina Kofoed West tæt forfulgt af Ronny Ingolf Thiesen, ligeledes med 19 point, men som i kraft af højere hcp blev henvist til andenpladsen. På trediepladsen kom Helle Villadsen med 17 point.
Næste gang den 03. juli er der igen  Short Game med efterfølgende hygge og spisning. Mødetid er som sædvanligt kl.: 17
Tilmeldingsliste til spisning er hængt op på opslagstavlen, hvor man bedes skrive sig på senest fredag den 30/6, eller på mail til Vivie på siff-c@c.dk
Vivie overtager sammen med Karen Margrethe Hansen og Johnny Wendell roret til mandagsgolfen, mens Hans glimrer ved sit fravær i juli måned.


Dagens udfordring den 19. juni var HULCUP 4

Mandagsgolfen var en tillempet Texas Scramble, der involverede både New Course og Old Course. Som en del af begynderprogrammet indgår der nogle  af de forskellige varianter for holdspil, som golf også kan byde på, og til dagens match var det en tillempet Texas Scramble, som Gary  straks døbte HULCUP 4.
I samarbejde med Gary og den gratis begyndertræning om  onsdagen, var matchen tilrettelagt således, at alle deltagerne skulle forbi og prøve kræfter med hul 4 to gange, således at Gary kunne vejlede og “konsekvens-rette” eventuelle distraktioner, som for de flestes vedkommende ikke er til stede længere på driving range, og som vi gerne skulle overvinde på hul 4 fremadrettet.

At eksperimentet gav ekstra næring til begrebet “sø-bolde” var der taget højde for, idet Hans havde medbragt rigeligt med erstatningsbolde til deltagerne, så alle de 19 deltagere kunne få flere forsøg på at nedkæmpe det store grumme golfboldspisende sø-uhyre, der hygger sig på Old Course.

Deltagerne blev inddelt i 6 bolde, og med 45 slag blev hold nummer 3, bestående af Johnny Wendell, Helle Villadsen, Frankie Frederiksson og Susanne Henriksen vinder.
På andenpladsen med 47 slag kom hold nummer 1, bestående af John Henriksen, Bettina Kofoed West og Ronny I. Thiesen.
Trediepladsen var der tæt kamp om, idet hold nummer 2 og hold nummer 5 begge brugte 50 slag. Da hold nummer 2 var bedst på de sidste 3 huller, vandt de  trediepladsen.

Hold 3 og hold 1

Næste gang, den 26 06 2017,  er der igen mandagsgolf på New course som en normal match over 9 huller.


Strid vind til Short Games den 12. juni

Henrik, Jane og Hanne

Dagens udfordring for klubbens hcp 36+ golfere, var ud over en særdeles strid vind på tværs af træningsanlægget, de 8 momenter fra DGU short game, tilpasset vores lokale forhold. På trods af de vanskelige forhold, var der igen pæne scores og alle scores var igen to-cifrede, så selvom stemningen var lidt mere afdæmpet på grund af den kolde blæst, viste deltagerne fin koncentration og kampiver.
Vinder med flotte 38 point blev Hanne Vang Fiil, tæt forfulgt af Henrik Kofoed-Nielsen med 37 point. Med 35 point kom Jane Jakobsen ind på en flot tredieplads.

Efter konkurrencen var der den traditionelle hygge med spisning for deltagerne.

Ekstra præmie – Frit kontingent for resten af 2017

Jane Jakobsen

Som et ekstra moment blev der foretaget lodtrækning blandt de 14 golfskoledeltagere, der har meldt sig ind i klubben efter golfskolen. Ligesom sidste år var præmien et gavekort til shoppen, til køb af beklædning og udstyr, for et beløb svarende til kontingentet for 2. halvår.
Til stor moro for tilskuerne trak en micro-golfspiller et nummer fra en sort pose, og den muntre stemning steg, da det udtrukne nummer blev omsat til et navn på vinderen. Morskaben skyldtes at det var samme person, som midt i maj vandt lodtrækningen om det komplette golfsæt, der igen var tilsmilet af lykkens gudinde, nemlig Jane Jakobsen.


Næste mandag har Gary og Hans noget i støbeskeen for “Mandagsgolferne”, idet mandagsgolfen er henlagt til Old Course, med henblik på at få bekæmpet indflydelsen fra negative tanker omkring de der “forfærdelige golfboldspisende sø-uhyrer”, der i snart mange år har huseret især på hul 4 og hul 5.

Gary udtalte at det nok kunne kaldes “Hul 4 Cup”, men de endelige udfordringer offentliggøres først på dagen. Dog kan det røbes, at onsdagstræningen for “Mandagsgolferne” et par gange nu har haft fokus på at få de fornødne tekniske færdigheder til at overvinde den mentale såvel som den fysiske indflydelse, disse to golfhuller har.
Hans har lovet at medbringe riiiiigelige mængder “sø-uhyre-bolde” så alle deltagerne burde have mulighed for at få mindst 1 bold sikkert over.


Dagens match den 5. juni for hcp 36+ golferne var henlagt til bag-9 på New Course

Præmietagere

Det var for nogen vedkommende samtidig debut på den del af New Course. I begynderrækken løb Birgitte Westh Olsen med sejren med flotte 18 point, foran Mette Frederiksson og Merete Westh. Fra de ordinære tee-steder løb Frankie Frederiksson af med førstepladsen med 17 point, skarpt forfulgt af Henrik Kofoed-Nielsen og John  Henriksen på de næste pladser.
Hans havde endnu engang succes med at lade sol og skygge gøre billedet  med præmietagerne utydeligt,  så hvis man ikke  kan tyde personerne, kan man måske genkende nogen af dem på billedet med hyggen efter matchen.

Der hygges efter spillet

Hans mindede endvidere om, at der fra førstkommende onsdag bliver ændret lidt på onsdagstræningen.

Formiddagsholdet  ( 10:00 – 11:30 ) fortsætter uændret, men aften holdene slås sammen, således at træningen fremover foregår i tidsrummet 17:30 – 19:00.

Næste mandag, den 12. juni er  der igen Short game med efterfølgende hygge og spisning.

Mødetid er som sædvanlig senest kl. 17:00 hvor der udleveres scorekort og der efterfølgende er opvarmning på de 8 elementer, der indgår i short game. Efter opvarmningsrunden inddeles deltagerne i hold, der gennemspiller de 8 elementer.

Der er tilmelding til  den efterfølgende spisning, enten på listen  på opslagstavlen, eller på mail til Hans ( begynder@nbgk.dk ) senest fredag den 9. juni inden kl. 12:00.


Mandag den 29. maj

Dagens match havde 10 deltagere, der kastede sig over For-9  på New Course med den vanlige iver og høje humør. Vinder blev Bettinna Kofoed West, men der skulle “målfoto” til, da Jane Jakobsen også scorede 22 point, men som efter afgørelsen med mindste hcp. måtte nøjes med 2. pladsen. Som nummer 3 kom Kenn-Erik Munk med 18 point. Næste mandag er 5. juni, og da det både er Fars Dag, Grundlovsdag, og ikke mindst 2. Pinsedag, ændres spilleplanen til at der er almindelig mandagsgolf, og så  udskydes Short game  med den efterfølgende hygge og spisning  til den 12. juni.
I forbindelse med spisningen vil lodtrækningen af gavekortet til Shoppen på 2.550,- blive foretaget, blandt de golfskoledeltagere, der har meldt sig ind i NBGK og har indbetalt rabat-kontingentet senest 31. maj 2017.


Mandag den 22. maj

Det fine vejr havde lokket 15 mandagsgolfere til Rø, hvor dagens dyst blev afviklet på New Course hul 1-9. Der blev scoret rigtige mange point i de 2 rækker, som der var deltagere til i dagens match. Fra grøn/rød- tee og 150 m markeringengen løb Benjamin Brændekilde med sejren med fine 22 point. Runner up blev Claus Westh Olsen  med 17 point og der var tæt kamp om 3. pladsen, som blev afgjort  ved lodtrækning, hvor Birgitte Westh Olsen med 15 point vandt lodtrækningen.
Fra de ordinære tee-steder blev der ligeledes scoret mange point, og Bettina Kofoed West løb med sejren med flotte 23 point. Runner up blev Michael West med 21 point og på 3.pladsen kom Frankie Frederiksson med 19 point.
I sin iver for at reklamere for Golfskoleafslutningsmatchen glemte Hans helt  at forevige præmietagerne.
======================  Golfskole Afslutningsmatch  ========================

På lørdag den 27. maj afholder begynderudvalget Golfskole Afslutningsmatch på Old Course over 18 huller.
Da der havde været lidt kludder med tilmeldingsdelen i matchen, redegjorde Hans for at alle golfskoledeltagerne og mandagsgolferne sagtens kunne være med, idet alle har mulighed for at starte fra de vante “tee-steder” så som 150 meter markering, grønne-røde teesteder m.v.
Hans afdramatiserede rækkeinddelingen, idet den mest af alt var et udtryk for at bevare et overblik med henblik på at tildele specielle start-steder, da golfboks  ikke kan håndtere disse specielle tee-steder. Hans har derfor oprettet 3 “administrative” rækker, i første omgang ud fra hcp-grænser,  for bedre at kunne “holde styr på” deltagerne og lave retvisende scorekort.

Der er deadline  for tilmelding på onsdag, den 24. maj via golfbox, men er der nogen der har problemer med at tilmelde sig den vej, skal der  blot sendes en mail til Hans (begynder@nbgk.dk) senest onsdag, så ordner han resten.
Så det er begynderudvalgets håb, at så mange som muligt tilmelder sig, så vi kan få en “rigtig match” med mange deltagere og fine præmier. Startfee på 50,- betales ved fremmøde, senest 30 minutter før tildelt starttid.
Første bold slår ud kl. 11:00, og  startliste mv. offentliggøres  senest fredag den 26. maj.

Da golfskolen slutter 31. maj, erindrede Hans deltagerne om den lodtrækning blandt de golfskoledeltagere, der  har meldt sig ind i Nordbornholms Golf Klub inden 31.maj 2017.
Præmien er et gavekort på 2.550,- til Shoppen svarende til kontingentet for 2. halvår.
Indbetaling af kontingentet for 2. halvår kan ske ved henvendelse til Carsten Hæstrup ( 56 48 40 50 ) , der så udskriver et giroindbetalingskort, med de nødvendige konto informationer mv.
Der kan også indbetales i Shoppen kontant eller ved overførsel. Husk at opgive medlemsnummer til nemmere registrering. Endelig kan man give Hans et praj i løbet af tirsdag den 23. maj, hvis man vil have giroindbetalingskortet i forbindelse med onsdagstræningen.


Short game den 15. maj

Præmievindere i Short Game

Der mødte 17 kampivrige mandagsgolfere op til dagens udfordring, der bestod i  short game, med 8 stationer med forskelligt indhold. Om det var det fine vejr eller deltagernes evne til koncentration om opgaven, eller noget helt tredie så som en vældig hyggelig stemning blandt deltagerne, som bevirkede de flotte scores, hvor alle scorede 2-cifrede pointtal, skal være usagt, men der blev gået til den med flid og energi hele vejen rundt.
Med fornemme 46 point løb Kaj Villadsen med førstepladsen. På de næste to pladser kom 2 af årets golfskoledeltagere, hvor Henrik Kofoed-Nielsen blev nummer 2 med flotte 38 point, og Ronny Thiesen blev treer  med 35 point.
Efter konkurrencen var der hygge med fællesspisning af Benjamins altid dejlige mad og her blev vinderen af et komplet begyndersæt offentliggjort. I samarbejde med Shoppen var der udloddet et komplet golfsæt blandt de golfskoledeltagere, der har bestået DGU-regelprøven inden medio maj måned, og lodtrækningen gjorde at Jane Jakobsen blev den heldige vinder. Der kommer lidt  mere om dette i en senere anledning.
Hans oplyste at Golfskoleafslutningsmatchen nu var offentliggjort i golfboks.

Matchen afvikles lørdag, den 27. maj med første start kl. 11:00 på Old Course, og er for såvel golfskoledeltagerne, som for mandagsgolferne m.fl.
Der vil blive taget behørigt hensyn til deltagernes hidtidige præstationer, så man kan få lov til at starte som man gør  til mandagsgolf, så ingen skal være nervøse for at deltage. Hans opfordrede golfskoledeltagerne (og mandagsgolferne) til at prøve at melde sig til via golfboks. Sidste frist fremgår af golfboks. Hvis man ikke kan få det til at virke, kontakter man bare Hans, der så vil være behjælpelig med tilmeldingen. I forbindelse med golfskolematchen vil sidste frist for deltagelse i golfskolens anden lodtrækning blive offentliggjort.
Næste mandag, den 22. maj er der igen normal mandagsgolf med seneste fremmøde kl. 17:00 og de sædvanlige aktiviteter i den forbindelse.


Mandagsgolf 08. maj 2017

Glas, bolde og fidusbames uddelt

Det rolige, men stadig ganske kolde vejr havde lokket 14 golfere af huse og med god hjælp fra de fremmødte hjælpere blev der lavet kanonstart på For-9 på New Course. Blandt golfskoledeltagerne løb Claus Westh Olsen med førstepladsen med 23 point og dermed et nyt HCP på 62. Der var dødt løb om andenpladsen, men i kraft af lavere hcp blev Henrik Kofoed-Nielsen nummer 2 med 21 point og også her et nyt HCP på 48. Trediepladsen fik Benjamin Brændeholm, ligeledes med 21 point, og nyt HCP på 69. Blandt HCP 36+ golferne blev Niels Larsen nummer 1 med 16 point. Nummer 2 blev Henrik Dam med 14 point og på trediepladsen kom Kaj Villadsen med 12 point.
Næste mandag, den 15. maj er der årets første “Short game” med efterfølgende hygge og spisning. Mødetiden er kl. 17:00 på Møllan.
Short game er en konkurrence med 8 af disciplinerne i det korte spil:
Uret rundt, kort putt, pitch, lob, bunker, langt putt, kort chip, langt chip. Efter konkurrencen er der hygge og spisning.
Tilmelding til spisning kan ske ved at skrive sig på listen på opslagstavlen eller maile til Hans senest fredag den 12/5 kl. 12:00
Prisen for maden er 90,- som betales direkte til Benjamin plus evt. drikkevarer.
Man er  hjerteligt velkommen til at tage pårørende  med, ligesom hjælperne også er velkomne for egen regning.
For en god ordens skyld minder vi lige om at for at golfskoledeltagerne kan deltage i lodtrækningen om et komplet golfsæt, skal de have gennemført regelprøven senest fredag den 12/5.


1. maj i strid og kold vind

Præmietagere den 1. maj

21 mandagsgolfere valgte at tage kampen op med For-9 på New Course til dagens match, der samtidig var den første for en del af golfskoledeltagerne. Næsten som sædvanlig, fristes man til at sige, blæste der en iskold kraftig vind, men der var mødt dejligt mange hjælpere op, og tilbagemeldingen fra golferne var meget positive, med alle de fif og ikke mindst praktiske råd omkring diverse regler, som der blev øst ud af med rund hånd. Blandt de garvede mandagsgolfere løb Kenn-Erik Munk med førstepladsen med flotte 23 point, og dermed nyt hcp. Han blev fulgt til dørs af Niels Larsen med 17 point. Blandt golfskoledeltagerne beviste Henrik Kofoed-Nielsen at jo mere man træner, desto heldigere bliver man (frit citeret efter Allan Juhl :-)), idet Henrik med 27 point nu er nede i hcp 51, takket være ihærdighed til træningen og ikke mindst med at komme ud og spille alt det han og hans mentor orker 🙂
Tæt efter kom Michael West, der ligeledes har været flittig til træning og til at komme ud og spille, og med sine 24 point i dag, er Michael´s nye hcp 58. På  trediepladsen med 23 point, kom Claus Westh Olsen, der ligeledes får nyt hcp på 67.

Næste mandag, den 08. maj 2017 er der igen mandagsgolf, med seneste fremmøde kl. 17:00, udfyldelse af scorekort og forventet kanonstart kl. 17:30. Hans har lovet at starte fra lidt flere huller denne gang, så der ikke gerne skulle opstå nævneværdig ventetid. Om så vejrguderne vil være flinke og lade blæsevejret hvile, så temperaturen kan komme lidt opad, må tiden jo vise.


Hvor bliver foråret af ?

Det mildest talt uvenlige vejr havde holdt stort set alle mandagsgolferne hjemme, men de tre gæve kæmper, der mødte op og kastede sig ud i udfordringerne med skæve vindstød og regnbyger, gennemførte alligevel de 9 huller på New Course. Kaj Villadsen løb af med sejren med 15 point, og Niels Larsen fulgte trop med 9 point, mens Per-Ole Holm havde en mindre heldig dag, med 2 point, men til gengæld en masse erfaring til “Pelikan-golf”. Billedet viser de gæve kæmper efter matchen, hvor humøret som altid stadig var højt.

Næste mandag, den 01. maj deltager golfskoledeltagerne, for de flestes vedkommende, for første gang til mandagsgolf.

Seneste fremmøde er kl. 17:00, hvor man skal være klar med udstyret. (Husk blyant, pitchfork, markeringsmærke, evt. tees) og ikke mindst de 15.- det koster i match-fee til mandagsgolf. De gamle mandagsgolfere og vores trofaste hjælpere vil være behjælpelige med at udfylde scorekort. Når alle er klar, og er blevet fordelt i “bolde” (golfudtryk for de spillere, der går sammen), bliver deltagerne sendt ud til startstederne, så alle kan starte samtidigt. Tidspunkt oplyses på mandag. Mandagsgolferne og hjælperne vil være  med rundt på banen og være behjælpelige med at holde styr på scores, føring af scorekort,  placering af udstyr, spillehastighed, spillerækkefølge og ikke mindst sikkerheden. Hvis man undervejs erkender, man ikke kan score point, samles bolden op og man fortsætter til næste hul. Golfskoledeltagerne skal bruge det indlærte fra træningen med Gary og Hans, til at spille sig med rundt fra de tildelte start-steder, så hjælperne må helst ikke blande sig i Gary´s gebet med teknik,” feje måtten, klippe græsset, og så tæt på hullet gerne i” – metodikken :-), men kan efter behov dels minde om “Hvad har Gary sagt ?” dels godt rette golfspilleren ind, så boldene kommer i den rigtige retning 🙂
Når alle er kommet gennem banens 9 huller, samles man på  Møllân igen, hvor man udfylder og underskriver scorekortene, inden de afleveres til Hans med henblik på  afgørelse af matchrækkerne.
Seneste tid man skal være tilbage på Møllân er kl. 20:15, uanset om man har nået alle huller eller ej. Eventuelle spørgsmål kan stilles til Hans i forbindelse med træningen, onsdag/torsdag, eller ved at maile til ham på begynder@nbgk.dk


Strid blæst den 17. april

Trods den hårde og iskolde vind, og diverse forhåndsafbud, mødte der 7  deltagere frem til dagens mandagsgolf. Boldene blev blandet “godt og grundigt” så der var udfordringer til deltagerne, både de spillere, der også fungerede som hjælpere, såvel som til hjælperen, der ikke selv spillede med, men også trodsede vejrliget og vejledte begynderne rundt på For-9 på New Course. Den helt store og fælles udfordring var dog trods alt kulden og den stride blæst, der gik på tværs af hul 1, hvilket gav “debut” for Out of Bounce” i venstre side 😉 .
Da der var lejeforbedring, var ingen af scorerne tællende. Med suveræne 23 point, viste Kaj Villadsen sig som den der bedst beherskede de noget vilde vindforhold. Han blev fulgt til dørs af Henrik Dam, som den anden af hjælpespillerne fra gruppen under HCP 36.
Blandt HCP 36+ spillerne løb Niels Larsen med sejren med sine 11 point,  tæt presset af  Lykke Foverskov, der med sine 9 point må siges at have fået en flot debut på New Course, første gang på stor bane, og første gang fra Grønne Tee-steder.
Bland de to nybegyndere, der blev udfordret med debut fra 150 meter markeringen, løb Helle Villadsen med sejren med sine 11 point.
Næste mandag , den 24. april, er der igen mandagsgolf, med seneste mødetid kl. 17:00, således man efter udfyldelse af scorekort og  sammensætning af boldene, er klar til  at gå ud senest kl. 17:15, og seneste start på runden kl. 17:30.

For golfskolen, er der teori med Allan Juhl kl. 18 og frem samme sted som sidst.


Frisk luft den 10. april

Bendt og Niels

Dagens kraftige blæsevejr og den foranstående påske, havde decimeret deltagerantallet til dagens match. De 5 fremmødte blev blæst mere end godt igennem, men det lykkedes alligevel Niels Larsen at score flotte 22 point på For-9 på New Course, og  dermed også score et nyt HCP på 49. Da deltagerne gerne ville hjem i varmen, kunne Hans ikke nænne at tilbageholde runner-up,  Lisbeth Severin, der med sine 12 point fik en flot 2. plads. I stedet meldte Bendt Alsted sig som frivillig “stand in” 🙂

Næste mandag, 2. Påskedag, er der ligeledes Mandagsgolf, hvor man kan/skal møde frem og være klar til at gå ud senest 17:00 – 17:15


Måske lige tidligt nok…

Dagens pragtfulde golfvejr den 3. april var ikke helt nok til at lokke flere mandagsgolfere af huse, tværtimod så blev vi kun  4 til dagens  match. De fik til gengæld så en forsmag på, hvordan det er at gå  i en 4-bold, og hvordan det kan påvirke ens spil. Måske en god fortræning for de af deltagerne, der skal deltage i åbningsmatchen. Bedst med 19 point blev  Kaj Villadsen, og dernæst med 10, 9 og 8 point, kom Lene “Prik” Hansen, Niels Larsen og Ingerlise Wendell.
I takt med at dagene bliver  længere og længere, rykker vi starttidspunktet (= hvornår man helst skal være klar til at gå ud) til kl.: 17:00-17:15
Dog gælder det stadig, at hvis man er lidt forsinket i forhold til starttidspunktet, kan man ringe / sms-e til Hans, så tidligt som muligt, da der så indenfor rimelighedens grænser, kan tages forbehold for at der er spilmakkere stadigvæk, når man når frem.


Så er sæsonen skudt i gang…

Årets første mandagsgolf den 27. marts, havde lokket 8 hårdføre golfere af huse, som trodsede den stride vind og den til tider meget tætte tågedis, der lå over New Course mandag eftermiddag og aften den 27. marts.
Blandt HCP 36+ golferne løb Niels Larsen med 1. pladsen med flotte 17 point. Der var tæt kamp om 2.  og 3. pladsen, da to golfere begge scorede 13 point, men i kraft af lavere HCP løb Wini Andersen med 2. pladsen foran Anette Finne Holm. Hos HCP 36- golferne (vores trofaste hjælpere til mandagsgolfen), løb Kaj Villadsen med førstepladsen med 15 point foran Lene “Prik” Hansen  med 9 point. I dagens anledning spillede alle herrerne fra blå tee-steder.

Det lykkedes endnu en gang for Hans, ikke at nå at tage foto af vinderne, der alle hellere ville hjem i varmen, og var forsvundet da Hans kom i tanke om det der foto-noget 😉