
I et fantastisk efterårsvejr blev NBGKs sidste match afviklet på Old Course. Der var rimfrost på banen fra morgenstunden og starten måtte udsættes en times tid, men ellers var bane og skoven det flotteste syn.
Der blev spillet greensome i to rækker og de 60 deltagende spillere scorede pænt. Vindere i A-rækken blev Ivan Andersen og Brian Arvidsen med 42 point foran Bjarne Bamse Knudsen og Ralf Birk Jensen med 39 point. Nummer tre blev Rasmus K. Eriksen og Claudia Holmen også med 39 point. I B-rækken blev Kim Christiansen og Jens Kristian Madsen bedst med 42 point foran Rasmus Ussing og Thoms Mathiasson med 41 point. Her blev Laila og Jørn Ole Riis nummer tre med 37 point.

Svaneke Bryghus var igen sponsor for tættest på hul 4 og hul 13. På hul fire var Claudia Holmen 3,30 m fra og Rasmus Ussing 1,78 m fra hullet. På hul 13 var Jørn Johansen 3,85 m fra og Harald Schultz var 2,49 m fra hullet.
Efter spillet var der gratis frukostbuffet og da Søren og Bodil Christensen havde pantet dåser og flasker, samlet på banen i løbet af sommeren, fik alle der har ydet noget frivilligt på banen en gratis drink til maden. Sådan!
Rolf havde lige et par golfophold at trække lod om og de to ophold gik til Jacob Christiansen og John Rügge.

Stenby Mølle afslutningsmatch.
Det var sidste match i NBGK regi og fra næste sæson er det Gudhjem Golfklub der står for løjerne på banerne i Rø.
Resultatlisten er her.
