Søndag den 29. september blev der spillet anden afdeling af Bornholms Brand Parmesterskaber på Old Course i Rø. Der var 104 spillere tilmeldt på 52 hold i to rækker.
Dagens vindere i A-rækken, som spillede slagspil, blev Svend Erik Hansen og Lone F. Pedersen fra Nordbornholm med 64 nettoslag. Nummer to, tre og fire havde alle 69 slag og her var Jørn Ole Riis og Orla Jacobsen fra Nordbornholm bedst på bag-ni og fik andenpladsen foran Linda Bergmann Hågensen og Michael Hågensen fra Nexø samt hjemmebanespillerne Kenneth Knudsen og Steffen Johansen.
I B-rækken var Pia Krathmann Holm og Bjarne Borck fra Bornholms Golfklub bedst med 41 point. Nummer to blev klubkammeraterne Trine Hjorth Hansen og Allan Boye Menzel med 40 point foran et andet rønnepar Laila Cordua og Rune Nielsen med 39 point. Fjerdepladsen gik til et par fra hjemmeklubben, Pia Bernth og Louis Sonne med 38 point.
Bornholms Brand var også sponsor for tættest på hul 4 og hul 13. Her var det på hul 4 Simon Hauge med 2,55 m og Louis Sonne 1,25 m, der var skarpest. På hul 13 gentog Louis Sonne bedriften og var 1,23 m fra hullet, mens det i A-rækken var Martina Schow Vomb fra BGK med 2,63 m der var tættest på.
Samlet stilling efter to spillede turneringer
Der er altid lidt frafald og udskiftning i holdene i de forskellige afdelinger af parmesterskaberne. Det er ikke altid muligt at afsætte tre søndage i træk, når to spillere skal danne hold, og for at være med i den samlede stilling, skal man spille med i alle tre runder med den samme makker. I A-rækken er der 23 hold som har spillet både i Rønne og i Rø. Her fører Helle Nygaard Hansen og Jan Hjorth Hansen med samlet 132 slag foran Jesper Hansen og Simon Hauge med 134 slag. Derefter følger Jesper Stoltz Nielsen og Jan Dyrting med 135 slag. Rasmus K. Eriksen og Claudia Holmen er på fjerdepladsen med 136 slag.
B-rækken spiller stableford.
I B-rækken er der 17 hold som er klar til finalerunden i Nexø søndag den 6. oktober og her fører Pia Krathmann Holm og Bjarne Borck fra Bornholms Golfklub 82 point. Nummer to er klubkammeraterne Trine Hjorth Hansen og Allan Boye Menzel med 79 point tæt fulgt af Merethe og Kim Westh med 76 point. Samme scorer har Ditte og Tom Poulsen fra Bornholms Golfklub.