Julematch 2022

Kamp om røget laks fra Nordbornholms Røgeri
Lørdag den 3. december blev der traditionen tro spillet julematch på New Course over 9 huller. Der var 42 deltagende spillere og de spillede alle stableford  i to rækker. På grund af de særlige juleregler, blev der til trods for både blæst, regn og lidt slud, scoret godt i begge rækker. Alle spillere måtte 9 gange bruge en pind på 1 m til at flytte bolden, uden at tælle et slag. Samtidig fik alle lov til at droppe ud af sandbunkerne, hvis bolden var kommet deri, uden strafslag.

Disse fordele udnyttede Svend Erik Hansen bedst og han scorede 29 point foran Joe Gren Hansen og Kaj Villadsen, der fik hver 27 point. Kim Westh fik 25 point på fjerdepladsen.

I B-rækken scorede Helle Villadsen 25 point foran Birgitte Olsen, som også fik 25 point. Thomas Nymark fik 24 point på tredjepladsen og den sidste lakseside fra Nordbornholms Røgeri gik til Jan Tandrup med 23 point.

Efter spillet var der glögg og æbleskiver hos Benjamin i klublokalerne og alle ønskede hinanden en god jul og et godt nytår.

Præmietagerne ved julematchen – Thomas Nymark var fraværende ved fotograferingen.

Svend Erik Hansen 29 point, Joe Gren Hansen 27 point, Kaj Villadsen 27 point og Kim Westh 25 point.
Helle Villadsen 25 point, Birgitte Olsen 25 point, Thomas Nymark 24 point og Jan Tandrup 23 point.