B-Company match på Old Course

Lørdag den 23. maj havde 63 spillere valgt at spille om fine rengøringspræmier. Det var lidt overskyet og sidst på dagen fik de sidste bolde også silende regn. Det var tydeligt at folk havde behov for at hygge sig og skabe noget klubliv, så der var mange små grupper omkring klubhuset, hvor der heldigvis er god plads og mulighed for ikke at sidde for tæt.

Igen i år var der pallevis af toilet- og køkken-ruller til vinderne. Støvsugere til nummer to og en flot gang rengøringsartikler til treerne, samt til dagens bruttovinder.

Præmieoverrækkelsen foregik udendørs og præmietagerne blev kortvarrigt opstillet til det obligatoriske vinderbillede. Chefgreenkeeper Mark Pedersen stod for den bedste bruttoscorer med 73 slag, to over par. A-rækken, der spillede slagspil, blev suverænt vundet af Carsten Grønning med 65 slag foran Henrik Friis og Lasse Heebøll, der begge gik i 71 slag. B-rækken spillede stableford og her vandt Steffen Johansen med 38 point foran Ivan S. Hansen og Finn Pedersen med hver 33 point. I C-rækken, som også spillede stableford, vandt Rolf Laugesen med 37 point. Nummer to blev Poul Henning Jensen med 34 point foran Katrine Kofod Hansen med 33 point.
Svaneke Bryghus stod igen for forfriskninger til dem der kunne slå tættest på hul 4 og hul 13. I A-rækken var Carsten Grønning 1.5 m fra på hul 4, i B-rækken var Finn Pedersen 65 cm fra hullet og Rolf Laugesen var 4,36 m fra hullet.
På hul 13 var Mark Pedersen 23 cm fra en hole-in-one, Steffen Johansen var 2,85 m fra og endelig var Johan Lorentzen 6,47 m fra i C-rækken.

Se alle resultater her