Damedag 2023

Sæsonafslutning

Tirsdag den 26. september var der sæsonafslutning i det dejligste sensommervejr. Vi spillede scramble over 9 huller, og bagefter nød vi Benjamins gode mad, fik uddelt præmier for sæsonens flotte præstationer og sidst, men ikke mindst, kunne vi more os med årets højdepunkt: Lotteriet med de utroligt mange flotte præmier. 
Vi fortsætter med at spille om tirsdagen vinterhalvåret igennem, så længe det er muligt på Old Course, og herefter på New Course.

Tak for i år
Mette og Lise 

RESULTATER – Dagens match:
1 Lone, Laila og Mette B. 42 slag
2 Mette J, Prik og Karen Margrethe 43 slag, bedst på de fire sidste huller
3 Sylle, Bendi og Nethe 43 slag
4 Mie, Jytte og Anne 45 slag
Eclectic netto
1 Sylle Ullerup Hansen  71/46
2 Bendi Hansen             73/46
3 Jane Jakobsen            79/47
Eclectic brutto
1 Birthe Skov                  69
2 Sylle Ullerup Hansen  71
3 Mie Juhl                       72
4 Ruth Gjerding              72
Match point
1 Laila Riis          15
2 Birthe Skov      12
3 Birgitte Olsen  10
Bedste runde stableford 
Britta Roerslev 44 point
Bedste runde slag
Birthe Skov 83 slag
Bedste putterunde
Lone F. Pedersen 29 put


August månedsafslutning

Tirsdag den 29. august spillede damerne en fourball/bestball over 9 huller.  Det regnede ganske lidt af og til, men det var ikke noget, der generede. Der var ingen vind, så det blev en ganske behagelig runde. En belønning til alle var atter et lækkert måltid hos Benjamin på Møllân.
Først efter matchen trak vi lod om makkerne. 
To hold fik 23 points, Birthe og Prik, bedst på bag-9 og Bendi og Mette
Nr. 3 med 20 points Birgitte og Lise
Tirsdag den 26. september har vi afslutningsmatch. 

Mette og Lise

Juni månedsafslutning

Der var 16 damer til månedsafslutningen den 27. juni. Vi spillede greensome og valgte at nøjes med 9 huller i blæsten. Der var to par der fik hele 25 point på de 9 huller. Med bedste handicap gik 1. pladsen til Lone og Nethe. Nr. 2 blev Vivi og Sylle. Der var også to par, der i kampen om 3. pladsen fik 21 point. Med bedste handicap gik 3. pladsen til Birthe og Birgitte. Da der var lidt forvirring om hvem der skulle have 3. pladsen fik nr. 4 ( Ruth og Anne ) hver 3. bolde sponsoreret af Royal Breweries. Efter præmioverrækkelsen og uddeling af Birdie fugle, var der en særlig gave til Bendi, der den 6. juni lavede en Eagle på hul 10. Gaven bestod af en glasgolfbold fra Baltic Sea Glas.

Der er ingen månedsmatch i juli måned, så næste månedsmatch er tirsdag den 29. august

Maj månedsafslutning

Det var det fineste sommervejr, da 20 damer spillede Mexican Scramble over 12 huller. Der blev spillet pænt, kun 3 slag mellem første og sidste hold. Vinderholdet med 49 slag: Birthe, Bendi, Jytte og Vivi.
Tre hold blev nr. 2 med 50 slag: 
Lone, Anne, Nethe og Mette
Sylle, Mette, Karen Margrethe og Mie
Ruth, Jane, Ulla og Grethe

Da der kun var to præmier tilbage, tog vi udgangspunkt i slagene på bag-9, og efter noget, der mindede om pakkeleg, fik de to førstnævnte hold deres rette præmier.

Næste månedsmatch er 29. juni.
Mette og Lise 

Månedsafslutning april

Damerne havde deres 1. månedsafslutning den 25. april. Vi var 17 damer, der spillede 9 huller i den kolde blæst. Bagefter trak vi lod om en makker til Best Ball.

Dagens resultater:
1. Laila og Mie med 20 point
2. Birthe og Susanne med 19 point (heraf 9 på bag-ni)
3. Jane og Mette med 19 point (heraf 7 på bag-ni)

Efter spillet hyggede vi os og nød Benjamins dejlige mad.

Næste månedsmatch er den 30. maj.
hilsen
Mette Bloch


Nu nærmer golfsæsonen sig med hastige skridt

Vi gør som de forrige år: Booker oven i hinanden i løbet af tirsdagen, så vidt muligt højst tre ad gangen.
Vi betaler 10 kr. pr. gang samt puttebøder, som er frivilligt (for hvert hul  1 kr. pr. put over 2 puts).

Hver tirsdag afleverer vi scorekort (i vores postkasse på Møllân). De tæller med til en eclectic. Skriv på scorekortet, hvor meget I betaler, og om det er kontant eller MobilePay. Skriv også hvor mange (få) puts, I har lavet (hvis I mener I har slået rekorden!)

Vi har et par andre gennemgående konkurrencer: Bedste runde (lige meget hvilken bane) i slagspil og stableford samt bedste puttescore.

Vi har også et pointsystem, hvor der for hver tirsdag gives points for de tre bedste scorer. Disse points lægges sammen, når sæsonen er slut. Dette fortsætter vi med i år.

Månedsmatch:
En gang om måneden har vi månedsmatch. Så mødes vi sidst på eftermiddagen, som regel senest kl.16, og spiller 9-12 huller, afhængig af vejret. Herefter spiser vi sammen på Møllân. I kan tilmelde jer på opslagstavlen på Møllän eller skrive til en af os.

I år foreslår vi flg. datoer:

25. april
30. maj
27. juni
29. august
26. september (sæsonafslutning)

Vel mødt til sæson 2023!
Vi ønsker jer et godt golfsommerhalvår.
Mette og Lise

Lise Aasted: mobil 30235694
Mette Bloch: mobil 22233361