Vedtægter

Vedtægter for NORDBORNHOLMS GOLF KLUB

§1: Klubbens navn er NORDBORNHOLMS GOLF KLUB (NBGK).
Dens hjemsted er Bornholms Regionskommune.
Klubbens formål er at udbrede og fremme kendskabet til og færdigheden i golf og andet virke, via engagement, trivsel og fællesskab.
Klubbens skal i henhold til lejeaftale med golfbanerne i Rø organisere de idrætslige aktiviteter.
Klubben skal være medlem af DANSK GOLF UNION.
§2: Såvel aktive som passive medlemmer optages. Kun fysiske medlemmer kan optages som medlem. Klubben optager medlemmer med fuldgyldigt medlemskab samt medlemskab med begrænset spilleret. Bestyrelsen kan periodevis begrænse tilgangen af aktive af kapacitetshensyn.
§3: Årskontingentet og et eventuelt indskud fastsættes af generalforsamlingen efter bestyrelsens indstilling. Kontingentet opkræves i rater, hvis antal og forfaldsdage fastsættes af bestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter nærmere regler for, hvordan kontingentet beregnes og opkræves, når indmeldelse sker med virkning fra et tidspunkt, der ikke er sammenfaldende med begyndelsen af en kontingentperiode. Bestyrelsen kan fastsætte introduktionskontingenter for nye medlemmer. Bestyrelsen fastsætter ligeledes kontingent og øvrige betingelser for medlemskab med begrænset spilleret.Et medlem, der er i kontingentrestance, mister alle medlemsrettigheder, herunder spilleret til banen og stemmeret.Kontingentrestance udover 1 måned fra forfaldsdato medfører esklusion, med mindre bestyrelsen finder rimelig grundlag til at dispensere herfra. Rettighederne generhverves ved betaling af skyldigt kontingent samt gebyr for at generhverve spilleret. Rykkerprocedurer, renter og gebyrer fastsættes af bestyrelsen.
Udmeldelse kan ske med virkning fra udgangen af en rateperiode. Udmeldelse skal ske pr. mail – info@nbgk.dk – senest 1 måned før begyndelsen af den følgende rateperiode.
§4: Klubbens regnskabsår er kalenderåret.
Klubbens regnskab revideres af de på generalforsamlingen valgte revisorer.
Klubbens kontante formue skal, i det omfang den ikke anvendt indsættes i dansk pengeinstitut.
§5: Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed.
For at være stemmeberettiget til generalforsamlingen, skal man være aktivt medlem i NBGK.
Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal, hvor disse vedtægter ikke foreskriver andet. Stemmeafgivning kan kun udøves personligt.
På ethvert stemmeberettiget medlems forlangende afholdes skriftlig afstemning.
Ved valg af bestyrelsesmedlemmer, og ved valg af suppleanter skal der i tilfælde af kampvalg anvendes skriftlig afstemning.
Der kan højst stemmes på det antal kandidater, der skal vælges.
Ved stemmelighed skal omvalg straks afholdes efter ovenstående regler mellem kandidaterne med lige stemmetal, såfremt der stadig er ubesatte poster.
Ordinær generalforsamling skal afholdes inden den 1. april på Bornholm.
Inden generalforsamlingen lægges årsregnskab og årsberetning ud til medlemmerne på klubbens hjemmeside og der udsendes et nyhedsbrev med oplysning om hvor disse kan ses. Indkaldelse skal ske ved offentliggørelse på www.nbgk.dk, med mindst 14 dages varsel med angivelse af dagsorden for generalforsamlingen.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen bestemmer det, eller når 10% dog mindst 15 stemmeberettigedemedlemmer skriftligt fremsætter begæring derom til bestyrelsen. En sådan begæring skal indeholde de forslag, som ønskesbehandlet, og den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes inden 4 uger, efter at bestyrelsen har modtaget begæringen.
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske ved offentliggørelse www.nbgk.dk med mindst 8 dages varsel og med angivelse af dagsorden.
§6: Dagsorden for den ordinære generalforsamling er følgende:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
4. Forelæggelse af budget og fastsættelse af medlemskontingent og indskud.
5. Forslag fra bestyrelsen.
6. Forslag fra medlemmerne.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
8. Valg af revisorer
9. Eventuelt
Forslag fra medlemmerne skal, for at kunne behandles på en ordinær generalforsamling, være indgivet skriftligt til bestyrelsensenest 7 dage før generalforsamlingen.
§7: Bestyrelsen består af 7 medlemmer, som vælges for 2 år ad gangen.
Hvert ulige år vælges formand og 2 bestyrelsesmedlemmer.
Hvert lige år vælges 4 bestyrelsesmedlemmer. Genvalg kan finde sted. Et hvert stemmeberettiget medlem er valgbar til bestyrelsen.
Betydende aktionærer, bestyrelsesmedlemmer eller ledende medlemmer i andre golfklubber eller kommercielle virksomheder som er beskæftiget med udlejning af faciliteter eller lignende til denne eller andre golfklubber, er ikke valgbare til bestyrelsen.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, kasserer og sekretær.

I tilfælde af vakance, supplerer bestyrelsen sig selv indtil næste generalforsamling.
§8: Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er til stede.
Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal.
l tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Bestyrelsesmøde afholdes, når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer kræver det.
Indkaldelse sker normalt ved formanden.
Sekretæren udarbejder et referat, der efter hvert bestyrelsesmøde godkendes af formand og sendes pr. mail til resten af bestyrelsen.  Efter hver generalforsamling udarbejdes et referat af sekretær og det godkendes af den af generalforsamlingen godkendte dirigent, og sendes pr. mail til resten af bestyrelsen. Efter bestyrelsesmøder publiceres et kort beslutningsreferat på www.nbgk.dk
§9: Bestyrelsen nedsætter de udvalg, der efter bestyrelsens eller generalforsamlingens opfattelse er behov for. Normalt bør etbestyrelsesmedlem være formand for hvert udvalg, og bestyrelsen skal godkende udvalgets øvrige medlemmer. Bestyrelsenfastsætter udvalgenes opgaver og kompetence og giver retningslinjer for udvalgsarbejdet.
§10: Bestyrelsen har den daglige ledelse af klubben og træffer med bindende virkning beslutning i klubbens anliggender, herunder også ved optagelse af lån.
Til køb og salg samt pantsætning af fast ejendom kræves dog godkendelse af en generalforsamling.
Klubben tegnes af formand og næstformand i forening, eller en af disse sammen med kassereren. Bestyrelsen kan meddele specielle fuldmagter.
For de af bestyrelsen på klubbens vegne indgåede forpligtigelser hæfter alene klubbens formue.
§11: For golfspillet gælder de af “The Royal and Ancient Golf Club of St. Andrews” fastsatte regler.
Bestyrelsen fastsætter de lokale regler med hensyn til udøvelsen af spillet og ordenens opretholdelse. Lokale regler skal godkendes af Dansk Golf Union. Overtrædelse af disse bestemmelser kan bestyrelsen straffe med midlertidig udelukkelse fra deltagelse i spillet indtil 3 måneder, eller i gentagelsestilfælde med udelukkelse af klubben, dog i dette tilfælde under rekurs til generalforsamlingen, hvilket dog ikke har opsættende virkning.
Generalforsamlingens afgørelse i medfør af nærværende bestemmelser kan dog indankes for Dansk Golf Unions Amatørog Ordensudvalg.Klubben respekterer DGU´s regler for DGU- og NGU Introduktionskort.
§12: Fastsættelse af medlemmernes handicap skal ske i henhold til Dansk Golf Unions handicapsystem, og tildeling af handicapslag i handicapturneringer og-matcher sker i henhold til det af DGU fastsatte slope-system.
§13: Til vedtagelse af ændringer i disse vedtægter og til beslutning om klubbens opløsning kræves, at mindst 2/3 af alle stemmeberettigede medlemmer er repræsenterede på generalforsamlingen, og at mindst 2/3 af de repræsenterede medlemmerstemmer for forslaget.
Såfremt 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer ikke er repræsenterede på generalforsamlingen, men forslaget dog er vedtaget af 2/3 af de repræsenterede medlemmer, indkalder bestyrelsen skriftligt med mindst 8 dages varsel til en ny generalforsamling, derafholdes mindst 8 dage og senest 14 dage efter den første generalforsamling, og forslaget kan da her vedtages af 2/3 af derepræsenterede stemmeberettigede medlemmer uanset disses antal.
§14: I tilfælde af klubbens opløsning, i henhold til § 13, træffer generalforsamlingen ved simpelt stemmeflertal afgørelse om den endelige opløsning, samt fastsætter bestemmelse om den nærmere fremgangsmåde ved opløsningen, herunder afvikling af klubbensformueforhold.
Eventuelt overskud ved afviklingen tilfalder DGI Bornholm – aktiviteter for børn og unge.
Allinge-Gudhjem, den 28. juni 1983.

Ændringer foretaget på generalforsamlinger:
23.11.88, 22.11.90, 10.12.91, 31.12.91, 08.12.92, 14.03.02, 02.03.08, 08.02.11 og 22.06.21