Postens Spisehuz i Rønne den 4. august

Søndag afviklede man 2. afdeling af BM, som en del af Postens Spisehuz i Rønne matchen med 76 deltagere, hvoraf de 25 var med om at blive Bornholmsmestre i enten slagspil eller stableford. Midt i spillet kom der torden og en kæmpe byge, som satte banen under vand og afbrød spillet i et par timer.

Dagens match blev i herre A-rækken vundet af Lars Madsen med en nettorunde i 62 slag foran Ivan S. Hansen med 67 slag og Michael Hågensen med 68 slag. Nummer fire blev Nalle Pedersen med 69 slag.
I herre B-rækken var Harald Schultz bedst med 41 point foran Kell Hansen også med 41 point. Nummer tre blev Rolf Laugesen med 40 point og på fjerdepladsen kom Hans Erik Holm også med 40 point.
Hos damerne i A-rækken vandt Ruth Gjerding med 71 nettoslag foran Mette Munch Mikkelsen med 74 slag. Nummer tre blev Rikke Louise Falsner med 75 slag og på fjerdepladsen gik Camilla Marie Madsen rundt i 76 slag.
I dame B-rækken fik Helle Nygaard Hansen 41 point foran Grethe Arvidsen med 40 point. Nummer tre blev Ulla Skytte Knudsen, der fik 37 point. Endelig fik Alexandra Bille Brahe 37 point på fjerdepladsen.
Ud over præmierne var der et hav af præmier for at være tættest på alle par-3 hullerne, slå det længste drive på hul 18 samt være tættest på hul 6 i 2 slag. Stor tak til Jan Durting fra Postens Spisehuz i Rønne.

BM brutto
Michael Hågensen var bedst med 69 slag to under par. Peter Møller Hansen gik i banens par, 71 slag på andenpladsen og da var lige efter første runde er der stadig spænding til finalerunden i Rønne den 18. august.
Hos damerne som var ude i det noget mere brogede vejr vat Camilla Marie Madsen bedst med 81 slag, fulgt op af Martina Schow Vomb med 83 slag. Også de to spillere var lige efter første runde, så intet er afgjort før finalespillet.
I stableford fører Claudia Holmen fortsat med 72 point foran Anette Wind der har 64 point og med 61 point til Britta Roerslev på terdjepladsen.
Hos Herrespillerne er Rasmus K. Eriksen fortsat i spidsen med 77 point foran Rolf Laugesen med 70 point. Her har Thomas Nymark 69 point på tredjepladsen.

Camilla og Michael var bedst i Rø og fører samlet før finalen i Rønne den 18. august

Camilla og Michael var bedst i Rø og fører samlet før finalen i Rønne den 18. august

Resultatliste for matchen den 4. august i Rø.
BM i slagspil/stableford
– Samlet stilling efter de to første runder – Se mere her
– Finalen spilles i Rønne den 18. august i forbindelse med Bay’s Malerfirma turnering.