Lørdag den 12. september lykkedes det at få gennemført og afviklet Pallehus Reklame matchen. Den var planlagt til at være spillet i august på New, men forviklinger og divisionskamp ændrede dette. Så fandt vi en ny dag og heldigvis var vejret rigtig godt til golf og enkelte spillere scorede også flot.
C-rækken blev vundet af Anne Marie Jensen med 36 point foran Svend Dernie, ligeledes med 36 point. Nummer 3 blev Michael Mortensen med 34 point foran Cristian K. Sørensen med 29 point. B-rækken blev vundet af Grethe Arvidsen med 35 point og derefter fulgte 4 spillere med 34 point. Carsten Jensen, Michael Howardsen og Flemming Bech fik præmie, mens Jørn Johansen var lige uden for præmierækken. I A-rækken var Kenneth Knudsen bedst med 68 nettoslag foran Birthe Skov og Svend Erik Hansen med 70 nettosalg på de næste pladser. Mette Jensen tog sig af fjerdepladsen med 73 nettoslag. Se alle resultater.
Damerne i C-rækken kunne ikke rigtig forstå, at de fik tildelt alt for mange slag. Det fik vi tilpasset og det skyltes at Golfbox syntes de skulle spille fra gul tee. Da det blev rettet passede pengene og systemet. Teknik er godt, især når det virker. Ud over de mange præmier havde Pallehus Reklame også den lille finte, at man kunne vinde en præmie for at slå sit drive tættest på en udspændt snor på hul 18. Her var Birthe Skov 1 cm fra snoren i A-rækken. Grethe Arvidsen var 80 cm fra i B-rækken og Jan Steinlein var 1 god m fra i C-rækken.
Tættest på hul 4 kom Cai Lyng, Carsten Jensen og Bente H. Hansen, mens det på hul 13 var det Hans Erik Holm og Flemming Bech. Alle fik forfriskninger fra Svaneke Bryghus.