Søndag den 2. august blev der spillet slagspil og stableford på Old Course og der var 78 deltagere i fint golfvejr med skyer og lidt regn, men ingen vind. Kim Westh var bedste mand med 74 bruttoslag og han vandt også A-rækken netto med 68 slag. Nummer to blev Henrik Friis med 70 slag foran Allan Kofod også med 70 slag. Sponsor Jakob Friis blev nummer fire med 71 slag, men lod præmien gå videre til Jan Hjorth Hansen der også brugte 71 slag.
B-rækken blev vundet af Per Atle Bertelsen fra Norge med 40 point foran Mie Juhl også med 40 point. Nummer tre Michael Vest fik 39 point og Casper Lyng fik 37 point på fjerdepladsen.
C-rækken havde en suveræn vinder i juniorspiller Thomas Ulderup Hansen med ikke mindre end 47 point. Nummer to blev Ole Madsen med 41 point foran Mathias Lund Bonne også med 41 point. Sidste præmie gik til Malthe Friis-Johansen med 39 point.
Tættest på hul 4 kom Ivan Andersen 0,65 m fra, Mette Jensen 1,71 m og Mille Marie Munch 2,19 m. På hul 13 var det Jonas Nielsen 1,79 m, Michael Vest 4,40 m og Søren Thøgersen med 2,04 m. Der var forfriskninger fra Svaneke Bryghus til de præcise spillere.
Alle resultater her
Da ingen lavede hole-in-one gik det udsatte gavekort videre som klappepræmie og her var Mette Jensen heldig og vinde hjælp til en kosmetisk behandling hos Rebornage.