Greensome 1. august i to rækker på Old Course
Søndag formiddag blev der spillet greensome i to rækker på Old Course med Øjenklinikken Bornholm og rebornage som sponsor. Det fine vejr og gode baneforhold sammen med spillernes gode slag, gjorde at scorerne blev gode.
A-rækken blev vundet af Hans Erik Holm og Kim Christiansen med 64 nettoslag foran Tobias Kisbye Heidemand og Morten Qvistgaard Hansen fra Nexø med 65 slag. Samme scorer fik Tobias og René Thisen på tredjepladsen.
B-rækken, der spillede stableford, blev vundet af Bente og Ole Madsen med 44 point foran Helle og Kaj Villadsen også med 44 point. Marianne Dahl Mertz og René Mertz blev nummer tre med 41 point.
Tættest på hul 4 kom René Thisen med 1,95 m. På hul 13 var det Mikkel Elleby med 1,03 m og Pernille Rigstad med 4,00 m. De kunne slukke tørsten med forfriskninger fra Svaneke Bryghus.