Øjenklinikken Bornholm og rebornage

Greensome på Old Course

28. maj spillede 60 deltagere greensome på Old Course fordelt i to rækker. A-rækken blev vundet af de to unge spillere, Frederik Klenum og Tobias Thisen med 43 point og et slag over banens par. Nummer to blev Gitte og Henrik Vang fra Nexø med 40 point foran Andreas Bille Brahe og Jan Musiolik, ligeledes med 40 point. Fjerdepladsen tog Per Ole Holm og Brian Akstrup sig af med 38 point, hvilket der var yderligere tre hold der havde lavet, men bedst på de udvalgte huller var Per Ole og Brian.

B-rækken blev vundet af Sponsorparret Jakob Friis og Filippa C. Friis med 42 point og de lod selvfølgelig deres placering gå videre til næste deltagere, som var Thomas Nymark og Henrik Pedersen også med 42 point. Jørn Ole Poulsen og Anette Wind fra BGK blev nummer tre med 41 point. Fjerdepladsen gik til Bettina West og Jane Jakobsen også med 41 point. Endelig gik sidste præmie til Birgitte og Claus Westh Olsen med 39 point.

Tættest på hul 4, var i A-rækken Birthe Skov med 5,91 m og i B-rækken Frithjof Peitz med 3,74 m.
På hul 13 var Rikke Louise Høy Falsner 1,27 m fra i A-rækken og Thomas Nymark var 1,28 m fra hullet i B-rækken. Alle fire spillere og deres makkere fik forfriskninger fra Svaneke Bryghus.

Der er allerede match igen på søndag, hvor der spilles Mizuno singlematch.

Resultatliste

De mange præmietagere ved dagens match