Mandagsgolf 2015

Arkiv 2015

Afslutning for begyndere den 10. oktober

Præmietagere ved afslutningsmatchen
Præmietagere ved afslutningsmatchen

Dagens afslutningsmatch havde tiltrukket 15 humørfyldte og tændte golfere, der nød godt af at solen ind imellem også kiggede frem, og at vejret holdt tørt, så vinden fik ikke den store rolle. Matchen blev afviklet på Old Course, der igen præsenterede sig fra dens bedste side, og som et par af deltagerne udtrykte det: Hvor er det skønt at spille golf, når naturen er så smuk og afvekslende og banen står så flot, og man samtidig også kan hygge sig. Der var åbnet for at begyndere, der til daglig spiller fra grønne/røde tee-steder, også kunne deltage, men da golfbox jo ikke er særlig glad for hcp over 54, har det været nødvendigt at “redigere i antal slag” for at få pointsummen til at stemme og dermed kunne få alle deltagerne med på resultatlisten, der kan ses på golfbox.
Vinder med ustyrlige 47 point blev Niels-Michael Arnoldus, der fremover har hcp 42. Runner-up med flotte 45 point, kom Kaj Villadsen, der fremover  har hcp 41. På trediepladsen kom Mogens Andersen med 41 point og et nyt hcp på 41. Herudover var der yderligere to spillere, der skal skrives ned i hcp, nemlig Sylle Ullerup Hansen og Wini Andersen. Alles resultater er indberettet til golfbox.
Da det var afslutningsmatchen for mandagsgolferne, var der også udnævnelse af “Årets Tiger” (vundet flest gange om mandagen) og det blev i år Finn Kruse, der fik en præmie i den anledning. Den flittigste mandagsgolfer blev John Henriksen, der kun missede 4 mandage over hele sæsonen, hvilket også blev belønnet med en præmie. Da der har været et pænt stort fremmøde til mandagsgolf gennem sæsonen, var der også råd til en del mindre klappepræmier, der sædvanen tro blev fordelt ved lodtrækning. Efter præmieoverrækkelse og fotografering, var der velsmagende buffet og hygge hos Benjamin og Marianne.
Der blev orienteret om de øvrige ugentlige matchformer, med henvisning til hjemmesiden for nærmere detaljer og info, med henblik på forberedelse til næste sæson.
Indendørscenteret fik også lidt “reklamesnak” med på vejen. Jette lovede at maile de nærmere informationer til begynderne, når vintergolfen var endelig aftalt, og forhåbentligt vil så mange som muligt deltage, så færdighederne ikke glemmes i vinterperioden. Indtil da håber vi i begynderudvalget at mandagsgolferne vil holde formen ved lige og Hans bemærkede, at der også kunne arrangeres “et eller andet” alternativt vintergolf på par-3 banen, hvis behovet opstod og der var tilslutning nok.
På mandagsgolfernes vegne takkede John Henriksen alle involverede fra såvel begynderudvalget, som øvrige involverede faddere mv. og begavede herudover Vivie og Hans som tak for indsatsen igennem sæsonen.


Mandagsgolf den 5. oktober

Sidste præmietagere i år.
Sidste præmietagere i år.

Dagens match havde tiltrukket 13 ivrige golfere, og der blev vist fin golf hele vejen rundt, men især af 5 af deltagerne, der alle skulle skrives ned i hcp efter matchen. Kenn-Erik Munk løb med førstepladsen med flotte 29 point og spiller efterfølgende med hcp 57. Der var kun 1 points forskel mellem runner-up og nr. 3,
Kaj Villadsen løb med andenpladsen med flotte 24 point (debut med driveren 😉 ) og et nyt hcp på 50. Mogens Andersen kom lige efter med 23 point, og hans nye hcp er nu 46.
Udenfor præmierækken kom Susanne Henriksen med 20 point og nyt hcp på 59 og Karin Olsen med 19 point og nyt hcp 51.
Som bekendt var det sæsonens sidste ordinære mandagsgolfmatch, men deltagerne (= alle mandagsgolfere) har mulighed for at melde tilbage til Hans, om eventuel interesse om at fortsætte en alternativ mandagsgolf, vel vidende, at starttidspunktet skal fremrykkes en hel del for at få klaret de 9 huller i dagslys.
Deltagerne blev også bedt om at tilkendegive interesse til eventuelt at stable noget vintertræning på par-3 banen på benene, både som en ekstra mulighed til “vintergolfen” på New Course men også for at vedligeholde og udbygge den enkeltes kendskab til brug af rigtigt jern til de rigtige afstande.

Hvis nogen har ris eller ros, herunder konstruktive forslag til nye tiltag til næste sæson, bedes det mailet til Hans inden fredag, den 9/10.


Mandagsgolf den 28. september

NBGK kommer først...
NBGK kommer først…

Dagens match havde trukket 9 golfere af huse og der blev scoret flittigt. Vinder af dagens match blev Finn Kruse med flotte 24 point, og en efterfølgende nedskrivning til hcp 33,5. Runner up blev Karin Olsen med 21 point, og dermed en nedskrivning til hcp 52. Det er lykkedes Hans at molestere billedet af præmietagerne, så der er ikke noget foto denne gang. Næste ordinære mandagsmatch er den 05. oktober og det er samtidig også den sidste mandagsmatch inden afslutningsmatchen, der afholdes lørdag den 10. oktober kl. 11:00.


Mandagsgolf den 21. september

Dagens fine efterårsvejr havde lokket 13 mandagsgolfere af huse, og med det fremrykkede starttidspunkt (15:45 – ca 16:15), lykkedes det at få alle bolde sendt afsted i løbende start og ikke mindst, også at få alle bolde ind inden solnedgang.
Dagens resultater blev følgende: Med flotte 26 point, og kun anden gang fra gult tee-sted, blev Mogens Andersen en sikker nummer 1. Mogens spiller derfor nu med hcp 51. Runner-up med 16 point blev Kaj Villadsen tæt forfulgt af Lene “Prik” med 14 point. Deltagerne blev erindret om at der var mulighed for at tilmelde sig afslutningsmatchen allerede nu, enten via golf box eller på listen ophængt på Møllan.
Sidste tilmeldingsfrist er torsdag, den 08. oktober.

Afslutningsmatchen afvikles lørdag den 10. oktober med første start kl.: 11 og det er begynderudvalgets forhåbning, at så mange mandagsgolfere vil deltage.
Tilmeldingen er åben for mandagsgolfere. der har deltaget i årets matcher, og altså også for de mandagsgolfere, der er kommet under hcp 36, ned til hcp 30. Præmieoverrækkelse m.v. vil foregå umiddelbart efter matchen.
Da der er tale om afslutningsmatchen, er der mulighed for at deltage i spisningen efterfølgende, hvor begynderudvalget ligeledes håber at så mange som muligt vil deltage og bidrage til en hyggelig afslutning.


Mandagsgolf den 14. september

140915Dagens match havde 10 deltagere, idet en del på forhånd havde meldt forfald. Som aftalt tidligere, har de golfere, der er i stand til at møde ind lidt tidligere ( 15:45-16:00 ) , mulighed for at gå ud så snart der er en bold klar. Der var derfor ingen problemer med at nå rundt på de 9 huller på New Course, mens der stadig var masser af dagslys. Det beregnes at seneste starttid er tidspunktet for solnedgang minus 2 – 2½ time, de sidste gange, så kan man nå frem inden da, kan man sagtens spille de 9 huller.
Dagens vinder med flotte 23 point og en nedskrivning i hcp til 68, blev Wini Andersen. Der måtte igen igen “målfoto” til for at afgøre de næste placeringer, idet 3 golfere scorede 15 point. Runner-up  i kraft af laveste hcp. blev Finn Kruse med Mogens Andersen, der havde debut fra gul tee, men som altså alligevel scorede 15 point og dermed blev nummer 3.
De fremmødte blev orienteret om afslutningsmatchen, hvor der bliver ophængt tilmeldingsliste på Møllan.

Afslutningsmatch  –  Mandagsgolfere 2015

Lørdag, den 10. oktober kl. 11

Bindende tilmelding via golfbox eller på liste ophængt i Møllân, senest torsdag, den 8/10 kl. 12:00.

Deltagere er årets begyndere samt øvrige mandagsgolfere, der har deltaget i løbet af sæsonen, også selvom man evt. har spillet sig under hcp +36. (over 36 i hcp.) Matchfee bliver 50,-

Efter matchen er der præmieoverrækkelse og offentliggørelse af Årets Tiger og Årets flittigste mandagsgolfer.

Da det er sæsonafslutning er der spisning efter matchen, hvor vi håber så mange som muligt vil deltage.


Mandagsgolf den 7. september

Præmietagere short game 07 09 2015Dagens udfordring var samtidig sæsonens sidste Short Game for vores mandagsgolfere.
Der var mødt 14 kampivrige golfere op, der efter lidt opvarmning gik i gang med de 8 elementer, som den lokalt tilpassede Short Game består af.
Bedst med 33 point blev Kaj Villadsen, tæt forfulgt af 2 deltagere, der begge scorede 32 point.
Placeringen som nummer to og tre blev derfor afgjort af det størst opnåede antal point på det element, som begge scorede bonuspoint på. Her blev det således Lene “Prik” Hansen der fik andenpladsen og Hanne Rosendahl blev en flot treer. Efter dagens dyst var der hygge med spisning, hvor snakken gik lystigt som sædvanligt.
Der var enighed om, at mødetiden fremover bliver fra kl.: 15:45-16:00-16:15 og man så kan blive sendt ud i to-mandsbolde, efterhånden som man er klar.
På den måde regner vi med at kunne sende boldene ud løbende, og dermed undgå ventetid ved start, så de deltagere, der eventuelt har svært ved at nå det inden kl. 16, skal bare komme så hurtigt de kan.


Mandagsgolf den 31. august

Dagens match var en introduktion til matchformen Greensome og der mødte 20 forventningsfulde spillere op.
Holdene blev dannet med årets begyndere over hcp 36 og de begyndere, der i årets løb er kommet under hcp 36.
De 4 bedst placerede bolde scorede 25 og 24 point, og der måtte således “målfoto” til (bedst på de sidste 3 huller) for at afgøre såvel 1. – 2. pladsen og 3. pladsen.
Vinder med 25 point blev John Henriksen og Kenn-Erik Munk.
Runner up ligeledes med 25 point var Johnny Wendell og Wini Andersen. På 3. pladsen kom Anders Mortensen og Mogens Andersen med 24 point.
Shoort games på mandag
Næste mandag ( 7/9-15 ) afholdes sæsonens sidste short game. Som sædvanlig er mødetiden derfor først er kl.: 17:30. Der er efterfølgende hygge med spisning på Møllan, og man bedes skrive sig på  listen på opslagstavlen  senest fredag middag. Alternativt kan tilmeldingen mailes  eller sms´s til Hans på runekaer@Hotmail.com / 40410625 ligeledes senest fredag middag.


Mandagsgolf den 24. august

Præmietagere 24 08 2015Det pragtfulde vejr havde lokket 11 golfere til dagens match på New Course og der blev scoret ganske pænt.
Ikke mindst når man tager i betragtning, at mange er begyndt af få lavere og lavere hcp, og dermed også færre tildelte slag. Det gamle mundheld med at man bliver mere og mere “heldig” 🙂 , desto mere man træner og spiller, ser i høj grad ud til at holde stik.
Der skulle “målfoto” til for at afgøre dagens præmietagere, idet der var 3 spillere, der scorede 18 point.
Dagens vinder blev Finn Kruse i kraft af laveste hcp. Ligeledes med 18 point kom Lene “Prik” ind på andenpladsen, idet dagens tredieplads gik til Susanne Henriksen ligeledes afgjort på forskel i hcp.
Næste mandag, den 31/8 skal matchformen “Greensome” afprøves, således at mandagsgolferne får oplevet hvorledes det er, at spille sammen med en anden golfer, mod et andet hold.
Der bliver mailet ud til deltagerne omkring matchformen og vi håber at så mange som muligt kan afse tid til denne underholdende form for golf.


Mandagsgolf den 17. august

?????????????
Warny Munch, Niels Larsen og Susanne Henriksen

Til dagens noget blæsende runde var der mødt 13 golfere op, og på trods af eller måske mere på grund af de noget vanskelige baneforhold med den stride vind, blev der spillet koncentreret, hvilket udmøntede sig i, at der efter dagens match er seks der skal skrives ned i hcp.
Dagens præmietagere blev følgende:
Susanne Henriksen med flotte 25 point, tæt forfulgt af Niels Larsen med 24 point og dødt løb om trediepræmien til 23, som Warny Munch løb med i kraft af et lavere hcp end Lene “Prik”.

Greensome
Til mandagsgolfen, den 31. august vil vi afvikle en tillempet  udgave af greensome, hvorfor dagens deltagere fik “lektier for” omkring at finde ud af lidt mere omkring, hvad greensome er for en spilleform.
Afviklingen påregnes at ske ved at sammensætte nuværende hcp 36+ golfere med de golfere, der i sæsonens løb har spillet sig under hcp 36.
Der vil blive sendt mails ud til målgrupperne for at få en forhåndstilkendegivelse af tilslutning m.v.


Mandagsgolf den 10. august

ShortGame100815Der var mødt 13 glade golfere op til dagens udfordringer, og dagens præmietagere scorede pænt. Warny Munch blev dagens vinder med 39 point. Runner up blev Finn Kruse med 33 point, tæt forfulgt af Kirsten Steenberg med 32 point.
Efter dagens program var der hygge med Benjamin og Mariannes lækre mad, der blev nydt udendørs i det pragtfulde vejr.

Som det nok er mange bekendt, er der i short game tale om præcisionsudfordringer, og der beregnes point med max. ved bolde i hul og så gradvist færre point desto længere væk fra hullet bolden ender. Dagens dyst i det korte spil, Short game, bestod af 8 discipliner:
“Uret rundt”: 8 puts fra 1 m
“Kort Put” : 4 puts fra 3 meters afstand
“Langt put”: 4 puts fra 15 meters afstand
“Kort chip”: 4 chip fra 4 meters afstand
“Langt chip”: 4 chip fra 12 meters afstand
“Pitch”: 4 pitch slag fra 30 meters afstand
“Lob”: 4 lob slag over bunker, 15 meters afstand fra flaget
“Bunker”: 4 slag fra bunker

Næste gang er det igen almindeligt spil på New Course hul 1 – 9 ( For-9 ) og til normal mødetid senest kl.: 17.


Mandagsgolf den 3. august

58c4fqgxDagens udfordring for begynderne var at prøve bag-9 på New Course, hvilket var første gang for nogen af deltagerne.
Der var mødt 12 golfere frem og ud over at nyde det gode vejr, så det ud til at en hel del af deltagerne nød at komme på “fremmed græs” idet der blev scoret ganske pænt.

Vinder med flotte 17 point fra grønne/røde tee-steder blev Karin Olsen.
Runner up med 16 point ligeledes fra grønne/røde tee-steder, blev Wini Andersen.
På trediepladsen var der tæt løb blandt flere deltagere, der alle scorede 15 point, men hvor Finn Kruse fra gule tee-steder vandt på baggrund af laveste hcp.

Næste mandag, den 10. august er der Short Game, hvorfor mødetiden er rykket til senest 17:30.
Der er efterfølgende spisning og hygge, hvor man som sædvanlig bedes skrive sig på sedlen på opslagstavlen på Møllan, hvis man ønsker at deltage i spisningen efter matchen.
Alternativt kan man maile eller smsé til Hans ( runekaer@hotmail.com / 40410625 ) senest fredag middag, hvis man ikke lige kommer forbi Møllan i ugens løb.


Mandag den 27. juli

Dagen match for HCP 36+ medlemmerne, havde lokket 17 spillere ud og vejrguderne var endnu en gang med os, så matchen blev afviklet i tørvejr og kun moderat vind.
Fra afstandsmarkeringen blev Birgit Kruse en suveræn vinder med 23 point, så næste gang starter Birgit fra grøn/rød-teesteder.
Fra de ordinære tee-steder scorede Karin Olsen 20 point, og får dermed endnu en nedskrivning  i hcp nu til 58.
Runner-up blev Warny Munch med 18 point og Kaj Villadsen med 17 point.
Næste mandag, den 03. august, foregår mandagsmatchen på bag-9 på New Course, så begynderne også får stiftet bekendtskab med denne del af banen.
For at imødegå misforståelser blandt green fee-spillere og vores gæstespillere fra naboklubberne og enkelte af vores egne medlemmer, bliver der fremover markeret i golfbox at New Course er optaget af begyndermatchen på mandage mellem kl.: 17:30 – 20:30.


Mandagsgolf den 20. juli

Præmietagerne fra ordinære tees
Præmietagerne fra ordinære tees

Dagens match blev afviklet i fint solskin, og med lidt sidevind, men det afskrækkede ikke de 12 hcp 36+ golfere, der var mødt frem, fulde af gå på mod. Fra de ordinære tee-steder var der kamp om pladserne, idet nummer 1 og 2 begge scorede 19 point og således skrives ned i hcp. Afgørelsen blev truffet på baggrund af laveste hcp, og det faldt således ud til fordel for Charlotte Nilsson, der nedskrives til hcp 49. Runner up blev Kirsten Steenberg, der nedskrives til hcp 62. På trediepladsen med 18 point, kom Warny Munch.
Fra begynder tee-stederne, var Karin Olsen helt suveræn,  idet hun scorede 30 point fra de grønne/røde tee-steder, og efterfølgende nedskrives til hcp 60.

Efter matchen blev der talt om det nye træningstiltag som Gary har spillet ud med, og hvor den første “klinik” løber af stablen for begyndergolferne på søndag, den 26. juli kl. 09-10, og går ud på at lære at beherske bunkerslaget.


Texas Scramble den 13. juli

?????????????I stedet for den oprindeligt planlagte Short Game, var det tidligere besluttet, at dagens mandagsgolf blev afviklet som en Texas Scramble med lidt tillempelser, afpasset til hcp 36+ golferne, for således at lade nybegynderne stifte bekendtskab med en anderledes spilleform, ud over den allerede kendte stablefordmatch.
Matchen blev vundet med snævre marginaler, idet afgørelsen blev fundet på baggrund af bedste score på de 6 sidste huller, blandt de to hold, der begge havde gået de 9 huller i 46 slag.
Præmietagerne blev således Kirsten Steenberg, Karen Margrethe Hansen, Mette Holm Hansen, Finn Kruse og Kenn-Erik Munk.
Efter matchen hyggede golferne sig med Marianne´s og Benjamin´s gode mad og snakken gik livligt omkring dagens oplevelser med den nye matchform.
Næste mandag, den 20. juli er der igen almindelig mandagsgolf med fremmøde kl. 17.


Mandagsgolf den 6. juli

Præmietagere den 6. juli 2015
Præmietagere den 6. juli 2015

På trods af sygdomsforfald, ferieafbud og en strid vind mv, var der mødt 11 golfere frem til dagens match.
Fra de ordinære tee-steder blev Niels Larsen vinder med 19 point, og han nedskrives efterfølgende.
Runner up med 17 point kom Sylle U. Hansen.
Fra afstandsmarkeringerne løb Karin Olsen af med førstepladsen med flotte 29 point.
Runner up´s her med 28 point kom Hanne Rosendal og Winni Andersen.
Texas Scramble
Næste mandag afvikles der en match kaldet Texas Scramble ( i stedet for short game ) for at introducere en alternativ spilleform for hcp. 36+ golferne.
Der er hængt en tilmeldingsliste op på tavlen i Møllan, som golferne (og også gerne evt. faddere, der har lyst til at være med) bedes skrive sig på for såvel deltagelse i matchen som evt. for den efterfølgende spisning.
Deltagelse i spisningen er ikke et krav, men vi plejer at hygge os ganske fint ved disse After-golf-spisninger 🙂
Skulle man være forhindret i at benytte listen, kan man i stedet for maile eller smsé til Hans på runekaer@Hotmail.com eller 40410625 senest fredag den 10. juli.
Det er en yderst social matchform, hvor man dyster holdvis , og ALLE kan være med  , så mød frisk frem og prøv en anderledes måde at spille golf på.


Mandagsgolf den 29. juni

290615Dagens match blev afviklet i herligt vejr med kun lidt vind og med sommertemperaturer, så humøret blandt de 12 deltagere var højt, som sædvanligt fristes man til at sige.
Der opstod lidt kø undervejs på dagens runde, da et par hold greenfee-gæster havde vovet sig ud på New Course i samme tidsrum som matchen blev afviklet, og de pludselig befandt sig midt i matchen, og blev indhentet af op til flere af vores bolde.
Bedst fra afstandsmarkeringerne blev Karin Olsen med 39 point og runner-up blev Kenn-Erik Munk med 29 point.
Blandt deltagerne, der spiller fra de ordinære tee-steder, blev Anders Mortensen en flot nummer 1 med 22 point, og nedskrives efterfølgende til hcp 48. Runner-up blev Henrik Dam med 17 point.


Shortgame den 22. juni

ShortGame220615Dagens program var Short Game med 8 discipliner i det korte spil med DGU´s oplæg som udgangsgrundlag, tilpasset de lokale forhold omkring vores putte- og indspilsgreens.

Der var mødt 16 kampivrige begyndere op og efter lidt opvarmning, blev de i hold af 2 sat i gang med at udføre de forskellige elementer. Dagens vinder blev Arne Hansen med 39 point.
Der var tæt løb om andenpladsen, der blev afgjort på grundlag af laveste hcp.
Runner up blev Finn Kruse med 36 point, og som tredje præmietager, ligeledes med 36 point kom Sylle U. Hansen.
Efter dysten, der vist igen igen mindede alle deltagerne om, hvor vigtig en del af golfspillet, det korte spil udgør, var der fælles hygge med spisning på Møllan med Marianne´s og Benjamin´s dejlige mad.


180615Mandagsgolf den 15. juni

for HCP 36+ medlemmerne blev afviklet i lidt blæsende, men solrigt vejr.
Der var mødt 18 golfere frem, og der blev spillet fra såvel afstandsmarkeringerne som fra de ordinære tee-steder. Som sædvanligt er det en fornøjelse at se hvor godt deltagerne hygger sig sammen. Som en af dagens deltagere udtrykte det: det er næsten som om vi er blevet en hel familie.
Bedst fra afstandsmarkeringerne blev Karin Olsen med 39 point, tæt forfulgt af Hanne Rosendahl med 35 point. Fra de ordinære tee-steder blev Mogens Hansen en suveræn vinder med 28 point, og skal efterfølgende spille fra blå tee med hcp 59. Runner up med 22 point blev Arne Hansen, der nu er nede i hcp 38. Tæt efter med 21 point kom Finn Kruse, der nedskrives til hcp 37.
Næste mandag, den 22. juni, er der igen Short Game med efterfølgende hygge og spisning.
Bindende tilmelding til spisningen ( kr. 90,- ) kan ske på opslaget i Møllan, eller på mail eller sms til Hans ( runekaer@hotmail.com / 40410625 ) senest torsdag, den 18. juni 2015.
Mødetidspunktet er rykket til senest 17:30 på Møllan.


Mandag den 8. juni

080615Dagens mandagsmatch havde tiltrukket 16 deltagere, der nød godt af det fine vejr og gradvist aftagende vind.
Præmietager fra afstandsmarkeringen blev Kenn-Erik Munk med flotte 37 point. Runner up med 33 point blev Lene “prik” Hansen. Deltagerne der starter fra de ordinære tee-steder var rigtig i scorehumør, idet der efterfølgende er 5 spillere, der skal nedskrives i hcp.
Præmietagerne blev således:
Vinder Anders Mortensen med 21 point, og nedskrives  til hcp 52.
Runner Up blev Sylle Ulderup Hansen med 20 point, og nedskrives til hcp 41.
Nr. 3 blev Mikkel Stenfeldt Elleby med 19 point og nedskrives til hcp 35.
Mikkel kan efter gældende regler godt spille sæsonen færdig til mandagsgolf, men kan jo også begynde at spille onsdagsgolf ligesom det sikkert heller ikke varer længe før torsdagsherrerne får en ny udfordrer 🙂 så tag vel imod unge Mikkel.
Der er stadig mulighed for at melde sig til HCP36+ matchen, der afvikles på Old Course på lørdag, den 13. juni med start kl.: 11:30.
Matchen er ikke kun for årets nybegyndere, men er for alle klubbens medlemmer med hcp over 36, så interesserede kan enten skrive sig på listen på opslagstavlen på “Møllan” eller tilmelde sig via Golfbox, senest onsdag den 10. juni 2015. Efter matchen vil der være hygge med spisning og præmieoverrækkelse.


Mandag den 1. juni

vindere010615Dagens match havde tiltrukket 20 deltagere og blev afviklet med kanonstart og dobbeltstart på flere af hullerne, men på trods af lidt trængsel i opstarten faldt alle deltagerne ind i en fin rytme og stort set alle bolde gennemførte de 9 huller på For-9 New Course på omkring 2 timer, ikke mindst også takket være vores fadderes indsats. Blandt deltagerne der spillede fra afstandsmarkeringerne løb Birgit Kruse af med sejren med 27 point og runner up med 26 point blev Lene Prik” Hansen. For deltagerne, der spillede fra de almindelige tee-steder blev Mikkel Elleby, efter en regulering af antal tildelte slag, vinder med 23 point og er nede i hcp 52. Runner up blev Anders Mortensen  med 18 point.


Mandag den 25. maj – 2. pinsedag

mandagsgolf2505På trods af pinseferie og lurende grå skyer, mødte 14 medlemmer op til dagens match. Der var tæt kamp om første og andenpladsen fra de ordinære tee-steder, og der måtte “målfoto” til for at afgøre placeringen.
Vinder blev Sylle U. Hansen med 17 point og ligeledes med 17 point blev Kirsten Steenberg nummer to,  afgjort på laveste hcp.
Blandt nybegynderne løb Warny Munch af med førstepladsen med flotte 21 point fra de grønne/røde tee-steder, og nedskrives efterfølgende til hcp 61. I gruppen, der spiller fra afstandsmarkeringen, scorede Hanne Rosendahl 25 point.

Der var enighed om at nybegynderne skulle spille flere gange fra 150 m markeringen, inden de rykkes tilbage til at spille fra grønne/røde tee-steder. Udfordringen fra gang til gang bliver lagt i at nedsætte antallet af tildelte slag for den enkelte og på den måde gøre overgangen til at skulle starte på tee-stederne mere overkommelig.


Mandagsgolf den 18. maj

mandagsgolf180515Der mødte 19 golfere frem til dagens match. Det var første gang med lidt vel frisk vind for nogle af deltagerne, så deres scores led under den ekstra udfordring.
Karin Olsen blev en suveræn vinder blandt begynderne, der spillede fra afstandsmarkeringen, med hele 41 point, og alle lavede point nok til at rykke til næste trin næste gang.
Blandt deltagerne, der spiller fra grøn/rød tee-steder eller sværere, blev Kaj Villadsen vinder med 24 point, og reguleres ned til hcp 66.
Runner up´s med 20 point var Warny Munch og Niels Larsen, der ligeledes nedreguleres i hcp.
Der var et dejligt stort fremmøde af faddere, og selvom ikke alle kom i brug, er det fantastisk at have den opbakning blandt klubbens medlemmer og ikke mindst, at møde den store forståelse for, at en gang i mellem er der ikke brug for alle.


Mandag den 11. maj – Short Games

Der var et imponerende fremmøde med 25 deltagere til dagens konkurrence i short game, der blev afviklet i det skønneste forårsvejr.
Konkurrencen blev, som sædvanligt fristes man til at sige, afviklet i højt humør blandt deltagerne, og selvom det var første gang for mange, at stifte bekendtskab med de lidt vanskeligere slag såsom chip, pitch, lob og bunker, slog det på ingen måde humøret ned blandt deltagerne.

Praemietagere_sh_ga_110515Præmietagerne blev følgende:
Sylle U. Hansen 34 point, runner up Winni Andersen 30 point.
Der var lidt tættere kamp om trediepladsen idet
John Henriksen med 25 point kun var 1 point foran Warny Munch med 24 point.

Efter konkurrencen var der hygge og fælles spisning af Marianne´s og Benjamin´s gode mad, som det jo er en tradition efterhånden efter short game.

Næste mandag står den så igen på almindelig mandagsgolf, med normal mødetid kl.: 17:00 og
forhåbentligt er der stadig garvede klubmedlemmer, der har tid og lyst til at fungere som faddere for de bolde med udelukkende nybegyndere.
Til de normale mandagsgolfaftener kan vi som oftest nøjes med 5-6 faddere, men som alle ved, afhænger det jo af antal deltagere på selve dagen, så det er jo i sagens natur lidt svært at sige præcis hvor mange der vil være brug for fra gang til gang.


Mandag den 4. maj

Der var mødt 20 veloplagte golfspillere op til dagens match, og med god hjælp af vores mandagsfaddere blev matchen afviklet i et fint tempo med kanonstart og med ganske pæne scores.

Begyndernes match fra fairway, blev vundet af Warny Munch der fra 100 m afstandsmarkeringen scorede imponerende 45 point.
Runner up, ligeledes fra 100 m afstandsmarkeringen, blev Kaj Villadsen med 42 point.
Med så flotte scores starter begge fra Rødt tee-sted ved næste match.
Herudover var der 5 spillere der alle scorede nok point til at rykke tilbage til næste startsted.

For de øvrige fremmødte, der alle spillede fra et af de normale tee-steder, blev dagens vinder Mikkel Stenfeldt Elleby med 23 point. Han bliver derfor nedskrevet til hcp 67 og skal spille fra rødt tee-sted.
Runner up med 21 point blev Mogens Andersen, der således nedskrives til hcp 69 og ligeledes starter fra rødt tee-sted næste match.Herudover scorede Sylle U. Hansen 19 point og nedskrives til hcp 45.

(Fotografen nåede ikke at få taget billede, før deltagerne var smuttet)

HUSK: Næste mandag ( den 11/5 ) bliver med sæsonens første shortgame, med efterfølgende hygge og spisning.

Tilmelding til spisning sker på listen på opslagstavlen på Møllan eller på mail til Hans, senest 9/5.
Udgangspunktet er DGU´s short game, der tilpasses lokale forhold.
Mødetid på Møllan er denne dag rykket til senest 17:30.


Mandag den 27. april

Der mødte 16 spillere op til dagens match, hvilket var fint, når man tager vejret forud for mødetidspunktet i betragtning. At det så viste sig at blive et ganske pragtfuldt golfvejr med kun ganske lidt vind, kom jo så de fremmødte til gode.

Boldene blev mixet med nybegyndere og HCP36+ spillere og med god støtte fra mandagsfadderne blev matchen gennemført med kanonstart og afviklet i et fint tempo og med gode resultater.

Der var således debut på den nye spillemetode for nybegynderne (også kaldet “Svensk model”) hvor der blev startet på fairway fra henholdsvis 100 m og 150 m afstandsmarkeringen.

Alle nybegynderne klarede at score mere end de forventede 20+ points, og alle de fremmødte skal efterfølgende starte fra 150 m afstandsmarkeringen eller rød/grøn- teesteder, røde tee-steder næste gang.
Mikkel Stenfeldt Elleby løb med førstepladsen med hele 43 point og Mogens Andersen tæt efter med 41 point, begge fra 150 m afstandsmarkeringen.

Blandt de øvrige HCP36+ deltagere blev Johnny Wendell en suveræn vinder med 27 point, der samtidig bevirkede at Johnny skal nedskrives til HCP 33 og således ikke længere er aktiv mandagsgolfspiller.
Dagens nummer 2 blev Arne Hansen med 19 point og en nedskrivning til HCP 42.


Mandag den 20. april

210714Der mødte 12 deltagere op til dagens HCP 36+ match og i forrygende godt golfvejr, blev der scoret rigtig flot.
Efter matchen var der 5 spillere, der blev skrevet ned i nyt HCP.
Dagens suveræne vinder Finn Kruse scorede hele 27 point på en af de der dage, hvor alt bare lykkedes. Runner up´s med flotte 20 point blev Sylle U. Hansen og Arne Hansen. Anders Mortensen og Johnny Wendell kom lige i hælene på de næste pladser med 19 point.


Viru130415Mandag den 13. april

Der mødte 10 deltagere op til dagens meget blæsende opstart på mandagsgolf, men som sædvanlig var humøret højt og kampiveren stor. Vinder med 18 point blev Karen Margrethe Hansen og med 16 point kom Johnny Wendel på en flot andenplads.