Hole-in-One

HOLE-IN-ONE
Den bornholmske spritfabrik giver snaps og Pernille Bastrup giver glas i en samlet gaveæske

Bornholms Brand Forsikring giver igen i 2019 et tilskud, til hjælp til en omgang, når et dygtigt/heldigt medlem laver hole-in-one i en “officiel match”, det vil sige når matchen ligger på Golfbox og er annonceret i matchprogrammet, uanset om det så er en åben eller lukket match. Private runder og ikke officielle matcher, såsom ugedagsarrangementer er ikke omfattet af sponsoratet.

bb_logo

Bornholms Brand har besluttet at forhøje det maksimale beløb de giver til hole-in-one fra 1.000 kr. til 1.500 kr. i officielle klubturneringer. Endnu et tiltag som er med til at øge standarden af øens turneringer. Stor tak til Bornholms Brand


Første hole in one på Old Course i 2019

Svend Erik Hansen

Svend Erik Hansen lavede lørdag den 6. april Hole-In-One på første åbningsdag på Old Course. Det var endnu engang på hul 15 og det var hans første.

Der blev hverken brug for wedge eller putter, da Svend Erik ikke kunne se sin bold ved green. Den var gået direkte i hul fra teestedet.


Claus Andersson fra BGK har den 11. februar 2019 lavet hole-in-one på hul 8 på New Course


Det var fra blå tee og til sommergreens, som jo er åbne i Rø hele året, hvis ellers der ikke er frost og sne. Det må være årets første af slagsen, ihvertfald på Bornholm, om der er andre i landet, der har kunnet spille til sommergreens, og slået det enlige gode slag, skal jeg ikke kunne sige.

Ole Hansen har lavet hole-in-one

Det var på hul 15 i en privatrunde med fruen den 28. september.


Så er den “gal” igen – Hole-in-one på New Course.


Torsdag aften den 9. august 2018, midt i herredagen slog Andreas Lindahl Nielsen et flot udslag på hul 5 med sit 4-jern. Bolden slog ned på green og trillede lige i hul. Hullet er 165 m fra gul tee og dermed ikke et af de lettere huller at lave h-i-o på. En meget glad Andreas, der nu er medlem i Smørum GK, sørgede for forfriskninger til alle de 48 deltagere i herredagen.


Formand Jakob Friis gjorde igen

Fredag den 3. august slog formanden for Nordbornholms Golf klub, Jakob Friis, det gode slag på hul 15 på Old Course i Rø. Som makkeren Andreas Bille Brahe udtrykte det, smukt slag med et 6-jern, der flyver 146 meter, rammer green og ruller stille i hul. Enkelt og ligetil, men sjældent det sker – og så i en hulspilsmatch. Modstanderne Julius Grønning og Klaus Juhl kunne ikke stille noget op på det hul. Andreas Bille Brahe og Jakob Friis vandt semifinalekampen med 2/0.


Formand Jakob Friis slog i hul på hul 13

Så kom formanden med i klub HIO på hul 13 på Old Course den 14. august 2017
Det var i et Serie 2 opgør mellem BGKs Frank Poulsen og NGKs Henrik Vang i 1. single. Naturligvis var alle glade over denne HIO, især da fadølshanen galede hos Benjamin på hul 19.

Nordbornholm forsvarede sin ære og vandt dagens serie 2 match.


Grethe Arvidsen slog Hole-in-One på hul 4

Grethe Arvidsen med præmien fra Gudhjem Glasrøgeri og Den bornholmske Spritfabrik

Ved onsdagsgolfen den 5. juli havde Grethe Arvidsen en af sine bedre dage. Hun slog Hole-in-one på hul 4 med sin 9-kølle og både Finn Kruse og Svend Erik Hansen, der var medspillere, kunne allerede inden bolden ramte green fornemme, at den der bliver god, da de så boldens flugt mod green og flaget. Ganske rigtigt gik bolden i hul og stor jubel var der på teestedet.  Samtidig vandt Grethe A-rækken med 19 point.


Jan Pelsen scorede hole-in-one på hul 18

Jan Pelsen

Søndag den 21. maj 2017 gik Jan Pelsen sammen med tre venner en privat runde på New Course og den sluttede han af med et super slag, da han med et 5-jern slog bolden de 185 m direkte fra teestedet og i hul på hul 18. Man kan jo stå og se bolden hele vejen, også når den rammer green, så man bliver jo helt befippet når den forsvinder i hullet, fortalte den heldige spiller. Det var fjerde gang Jan Pelsen lavede hole-in-one.

Som sædvanlig var der også en fin hole-in-one præmie fra Gudhjem Glasrøgeri og Den Bornholmske Spritfabrik.

Martin Schou lavede hole-in-one

Lørdag den 10. juni 2017 slog Martin Schou et enkelt godt slag på hul 4 på Old Course. Jan Svendsen og Kim Rønshoff var vidner til slaget, der gik lige mod flaget, ramte bag hullet, hoppede en gang frem og spandt så bagud lige i hul.

Tillykke til Martin Schou – billede følger, da han ikke kom i nærheden af en fotograf efter det gode slag.


Hole-in-one af Christian Juhl

christian_hio

Søndag den 15. maj 2016 slog Christian Juhl årets første hole-in-one på Old Course i Rø. Det skete under en privat runde på hul 4 og de to medspillere Sune Ronald og Andreas Lindahl kunne som vidner til slaget lykønske klubkammeraten med det flotte slag.



Hole in one på New Course

En dejlig torsdag aften i 2016 lavede Brian Jensen fra NBGK hole-in-one på hul 10 på New Course i torsdagsherrerturneringen. Det var et godt slået 6-jern der ramte lidt til højre for flaget og rullede lige op i hullet, til stor jubel for ham selv og medspillerne.

Som sædvanlig var der også en fin hole-in-one præmie fra Gudhjem Glasrøgeri og Den Bornholmske Spritfabrik.


Efter 17 år med golf: Endelig lavede Flemming hole in one

Flemming Willum lavede hole-in-one på hul 13 på Old Course søndag den 10. juli 2016. Det var Jørn Johansen og Johan Lorentzen der var med på runden og kunne bevidne det flotte slag.

carstengroenning

Lørdag den 1. oktober 2016 slog Carsten Grønning det super gode slag på hul 15 på Old Course i Rø med et 5 jern.
Turneringsleder Torben Danielsen var vidne til det gode slag, som man i første omgang troede var løbet over green, men der var ingen bold bag green, og da man kikkede i hullet, lå bolden der.

Mon ikke det var årets sidste hole-in-one!