BornFiber – BM i Greensome den 2. og 9. og 16. september
Resultater 1. afdeling i Nexø 2. september
Resultater 2. afdeling i Rønne 9. september
Resultater 3. afdeling i Rø 16. september
Samlet resultat om BM i greensome
Finalematchen i Rø
Det blev præcist så spændende og tæt som forventet ved finaleturneringen i Rø på Old Course.
Dagens match blev i A-rækken vundet af Kenneth Knudsen og Ivan Hansen med 42 point, foran de samlede vindere Ruth Gjerding og Allan Juhl, der fik 40 point. 3. pladsen gik til Cai W. Lyng og Tonny Jacobsen med 36 point.
B-rækken blev vundet suverænt af de samlede vindere i B-rækken, Merethe og Kim Westh med 44 point, foran Birthe Skov og Lene Prik Hansen med 42 point. Her gik 3. pladsen til Laila og Jørn-Ole Riis med 38 point.
Slog til på hjemmebanen
I den samlede turnering slog Ruth Gjerding og Allan Juhl til på hjemmebanen i A-rækken med 40 point og samlet 109 point. De lå på fjerdepladsen inden finalen, idet det førende par efter to runder, Svend Erik Hansen og Lone F. Pedersen, ikke havde mulighed for at stille op i finaleturneringen og dermed gled ud af stillingen. Lina Størup og Kim Petersen, der delte førstepladsen inden finalen, scorede 35 point og sluttede på 108 point. Samme score fik Morten Quistgaard Hansen og Tobias Kisbye Heidemand efter en finalerunde med 36 point. Nummer fire blev Cai W. Lyng og Tonny Jacobsen med 103 point foran Arne Mortensen og Kai Jørgensen, der fik 102 point. Det andet førende par efter to runder, Michael Koch Mortensen og Michael Larsen, havde en uheldig finaledag og sluttede lige uden for præmierne.
Suveræne vindere i B-rækken
Merethe og Kim Westh spillede og puttede godt på finaledagen og med 122 point samlet, blev de suveræne vindere af B-rækken. Suzanne Elmbæk Hansen og Jørn Ole Hansen startede skidt i Nexø, men spillede sig gevaldigt op i de sidste to runder og sluttede med 107 point på andenpladsen. Samme scorer fik Jens Kofoed og Birthe Lund på tredjepladsen. Connie Frederiksen og Gilbert Espersen fik 106 point samlet, mens Birthe Skov og Lene Prik Hansen fik 104 point på femtepladsen.