Arkiv 2021-2022

Afholdt bestyrelsesmøde onsdag den 16. november 2022

      Ikke til stede, Martin Sejer Madsen.

Mødet blev afholdt med følgende dagsorden

  1. Kommende generalforsamling
  2. Gennemgang af sidste mødereferat 
  3. Begynder udvalg 
  4. Junior udvalg
  5. Match udvalg
  6. Handicap udvalg
  7. Bane udvalg
  8. Økonomi udvalg
  9. Administrationsopgaver
  10. Eventuelt
  11. Næste møde

Som det væsentligste fra bestyrelsesmødet refereres følgende:

Dagsordens punkt 1 – Kommende generalforsamling
Afholdes onsdag den 1. marts 2023 kl. 19:00
På valg er Jakob Friis, Sylle Ulderup og Benny Knudsen, der alle er villige til genvalg.
Forventes afholdt i Rø Restaurant.

Tilmelding via mail til gf@nbgk.dk senest 14 dage før generalforsamling.

Dagsordens punkt 2 – Gennemgang af sidste mødereferat
Mødereferat gennemgået for udestående poster, hvoraf de fleste fremgår senere i dette referat. Hjertestartere har fået tjekket batterier og virker.

Dagsordens punkt 3 – Begynder udvalg
Vi har fået enkelte unge mennesker, der har meldt sig ind i NBGK. De er tilknyttet en fadder som har gået et par runder med dem, men de kommer ikke til mandagsgolfen. Afslutningsmatch med 16 deltagere forløb fint.
Der er forslag om at begyndere kan starte to gange om året, ved sæsonstart og igen den 1. juli, med samme rabataftale. Aftalen forhandles med Gudhjem Golfklub.

Dagsordenens punkt 4 – Junior udvalg
Sommer camp (golf for sjov) har været en stor succes med 25-30 deltagere, og forsøges igen i 2023.
Gary arbejder videre med skolegolf og på et samarbejde med sportsforeningerne, og med Facebook gruppen ”Børn på Nordbornholm”.
BRK har bidraget med 2.000 kr. til Sommer camp. DGI bidrager også med et mindre tilskud.

Dagsordenens punkt 5 – Match udvalg
Benny er godt i gang med 2023 match programmet.
Louis Nielsens Åbningsmatch (22. april) på Old.
Åbne muligheder er bl.a. Midsommermatchen (24. juni) der pt er uden sponsor.
Der er detail forhandlinger i gang med Kvickly, Ecco (evt. klubmesterskab) og Nordbornholms Røgeri. Der er ikke nye sponsorer i støbeskeen.
Koordinering med øvrige baner på Bornholm er forhandlet på plads.
Klubmesterskab den 2. og 3. september på alle Bornholmske baner.
Bornholmsmesterskab afvikles over 3 weekender.
Julematchen afholdes først i december med mindre Gudhjem fortsat ønsker at lukke greens den 1/12.
Nordic Golf’er er igen i 2023 gennemgående sponsor med præmier er endnu ikke aftalt.
Julematch arrangeres af Ruth, afviklingsform afhænger af banebetingelser. Det er aftalt med Stenby Mølle at der er gløgg og æbleskiver til årets match.

Dagsordenens punkt 6 – Handicapudvalg
Kim har modtaget enkelte henvendelser, der dog ikke blevet fuldt op med scorekort, så der har ikke fundet reguleringer sted.
Golf Box vil fremover give mulighed for at udenlandske scorer kan registreres forholdsvis nemt.
Golf Box kan nu også anvendes til kontrol af handicap ned på enkeltpersoner, en feature som dog kun kan anvendes ved administrator rettigheder. Regulering af handicap vil dog kun ske efter aftale med personen.

Dagsorden punkt 7 – Baneudvalg  
Udvalget består af Lars Riis-Kofoed, Jens Faber, Mark Pedersen, Benny Knudsen og Carsten Hæstrup.
Renoveret vandingsanlæg på Old Course.
Der er indgivet planer om en midlertidig forbedring af det eksisterende vandingsanlæg. Udførelsen skal ske efter aftale med baneejer. Der skal indhentes tilbud på udførsel af arbejdet.
Der etableres en indgangsportal til golfbanerne.
Mulige ændringer på New Course:
Hul 18 gøres en smule kortere.
Hul 12 – udslagssted ændres til placering ved hul 11 (venstre for).
Generelt ændres teesteder til nummerering i stedet for farver.

På Old Course er bunkeren på hul 5 ændret til en græsbunker. Mens der på hul 4 overvejes etablering af en ny Boogie vej via en bro eller dæmning så man kører til green via bro/dæmning og retur til hul 5.
Generelt for begge baner rykkes out-of-bounds markeringer så de kan ses.

Dagsordenens punkt 8 – Økonomiudvalg
Rejsetilskud fra DGU er modtaget.
Derudover er der modtaget 6.900 til seniorhold fra DGU, men da Senior holdet er overgået til Golf Team Bornholm og får penge derfra, vil Kim overføre beløbet til Allan Juhl, således at han ikke fremover selv skal lægge ud for omkostninger.
NBGK’s økonomi ser fornuftig ud trods en del uforudsete udgifter.

Dagsordenens punkt 9 – Administrationsopgaver
Webside mangler sponsorside, da de kommende sponsorer ikke er afsluttet.

Dagsordenens punkt 10 – Eventuelt
Der er åbnet mulighed for at NBGK fortsat kan arbejde med gavekort til shoppen som match præmier.

Som opfølgning på landets opfordring til besparelser på energiforbruget er det besluttet, at der i vinteren ikke vil være varme på de udendørs toiletter ligesom kaffemaskinen vil være slukket i Stenby Mølles vinterlukning, og således ikke kan anvendes til lørdagsgolfen.

Dagsordenens punkt 11 – Næste bestyrelsesmøde

Afholdes i tilknytning til Generalforsamling kl. 17:30


Afholdt bestyrelsesmøde onsdag den 17. august 2022
Ikke til stede, Martin Sejer Madsen.
Mødet blev afholdt med følgende dagsorden

  1. Formanden Bane lejekontrakt underskrevet. formandskandidater? 
  2. Gennemgang af sidste mødereferat 
  3. Begynder udvalg 
  4. Junior udvalg
  5. Matchudvalg KM og medhjælper match 
  6. Handicapudvalg
  7. Baneudvalg 
  8. Økonomiudvalg
  9. WWW, Golfbox, Nyhedsbreve m.v.
  10. Eventuelt
  11. Næste møde 16/11/22

Som det væsentligste fra bestyrelsesmødet refereres følgende:
Dagsordens punkt 1 – Formanden
Lejekontrakt
Endelig klar til underskrift. En aftale som vi som NBGK kan være tilfredse med.
Formandsemner. Ingen kommende formand er på plads endnu.

Dagsordens punkt 2 – Gennemgang af sidste mødereferat
Hjertestarter er opsat og orientering givet på NBGK’s hjemmeside. Pris 13.000 incl. skilt markering.
Den gamle ved Møllen skal eventuelt have skiftet batteri. Nye vaskepladser. Er etableret og synes at fungere tilfredsstillende.

Dagsordens punkt 3 – Begynder udvalg
8 nye – 3 der har spillet tidligere. Ved Mandagsgolf, møder der 11 til 14 hver gang. Fællesmatch for begyndere den 11. september i Rønne. Inden denne match arrangeres der test af banen hvor der er 14 tilmeldte. Afslutningsmatch den 8. oktober. Gamle bolde er velkomne til begynderne, og alle der har mulighed må gerne aflevere til Ruth. Short game med efterfølgende spisning er et populært arrangement.

Dagsordenens punkt 4 – Junior udvalg
Familiegolf fungerer fint, men der er ikke kommet nye. Skolegolf starter igen i september med Nyker Skole. Sommercamp (golf for sjov) har været en stor succes. Kører videre under titlen ”Unge på Nordbornholm”, med flere forskellige aktiviteter. DGI tilskud til disse aktiviteter på 4.000 kr.

Dagsordenens punkt 5 – Match udvalg
Medhjælpere til baneopsætning ved matcher får stor ros for deres effektivitet. Klubmesterskab ”Årets Match”, arrangeres af Kim West og Allan Juhl. I 2021 var der 38 deltagere. Det anbefales at matchen arrangeres som tidligere med flere rækker, dog reduceres antallet af runder, så der spilles nu 2 runder på Old Course mod tidligere spil på begge baner og 3 runder. I 2023 forventer vi at have en sponsor. Indtil da anvendes det budgetterede beløb på 13.000 kr. til præmier og 8.000 kr. til spisning ved klubmesterskab og afslutningsmatch. Golf Bornholm drøfter Bornholmsmesterskabet, hvor der er begrænset tilslutning. Evt. med de lokale mesterskaber som kvalifikationsspil til Bornholms mesterskabet. Der kåres klubmester (færrest slag) og række vindere. Medhjælpermatch den 10. september med Norsk Stableford (hvor man skal kaste en bold på hvert hul). Vores shop er generelt ikke interesseret i at der udstedes gavekort som præmier. 

Dagsordenens punkt 6 – Handicapudvalg

Muligheden for at regulere handicappet er sjældent anvendt.

Medlemmer med ændrede forudsætninger, kan eventuelt få reguleret handicap ved henvendelse til udvalget, ved Kim West.

Dagsorden punkt 7 – Baneudvalg  

Hul 15 bliver ikke klar i år, det vil indebære for stor risiko. Nyt vandingsanlæg. Der søges finansieringsmulighed for etablering af nyt vandingsanlæg på Old Course. NBGK er deltagere i et nedsat baneudvalg sammen med Gudhjem golf.

Dagsordenens punkt 8 – Økonomiudvalg
Investering af klubbens frie midler på aktier er fortsat indstillet grundet uroen på aktiemarkedet. 12.250 til refundering af medlemsbetaling er en uforudset udgift, ligesom nye flag.

Dagsordenens punkt 9 – WWW mv.
Golfbox ændringer Nyt design men ingen væsentlige ændringer. Det er fortsat ikke muligt at anvende Golfbox til bestilling af vogne. Derfor skal det fortsat undersøges om der er anden IT teknisk mulighed for at løse dette problem.
Hjemmeside design
Foreløbigt ingen ændringer, ligger hos Martin men fungerer egentlig OK i den nuværende form. Sponsorside mangler fortsat, ligger hos Benny / Allan.

Dagsordenens punkt 10 – Eventuelt
Indendørs træning yderligere 1 år. Da reetableringsplan for hallen ikke er på plads. NBGK vil evaluere på afgiften for træningsbolde på 55.000 kr. (statistik på anvendelse). Kim kommer med vurdering af boldaftale på næste bestyrelsesmøde. Buggy leje, årsaftale. Er det rimeligt at et årskort til Buggy ikke garanterer en Buggy? Der er ikke garanti for at man kan få en buggy uanset hvilken aftale der er indgået.

Dagsordenens punkt 11 – Næste bestyrelsesmøde
Afholdes den 16. november 2022 kl. 19 på Maegaard. 


Afholdt bestyrelsesmøde onsdag den 11. maj 2022
Formanden bød velkommen til 2 nye medlemmer af bestyrelsen, Martin Sejer Madsen og Rolf Laugesen.
De to nye medlemmer fik følgende opgaver i bestyrelsesarbejdet, Martin som IT ansvarlig og Rolf som
sekretær.
Mødet blev afholdt med følgende dagsorden

  1. Gennemgang af sidste mødereferat og generalforsamling
  2. Begynder udvalg
  3. Junior udvalg
  4. Matchudvalg
  5. Handicap udvalg
  6. Baneudvalg
  7. Økonomiudvalg
  8. Hjemmeside, Golfbox, Nyhedsbreve m.v.
  9. Eventuelt
    Som det væsentligste fra bestyrelsesmødet refereres følgende:
    Bestyrelsen undersøger muligheden for at investere i en hjertestarter (ud over den på Møllen) til opsætning på hul 7 i sommerperioden.
    Samarbejdsaftale mellem GK og NBGK er nu underskrevet og gælder frem til ?????
    Både hvad angår juniorer og begyndere er tilslutningen meget mindre i år end de seneste år, så gør endelig en indsats for at skaffe nye spillere i jeres omgangskreds. Vi skal med garanti tage pænt imod dem. I samarbejde med BRK vil vi arbejde på at arrangere en bootcamp for unge der kunne have interesse i at bruge sommerferien til lidt golf.
    For begyndere med handicap 36+ vil der i år blive arrangeret en begyndermatch med de øvrige bornholmske klubber, der afholdes i Rønne, formentlig den 11. september.
    Matchudvalget har i år sammensat et skema, der indeholder flere matcher med løbende start, for at undgå at vi stimler for mange sammen på samme tid og ikke kan serviceres ordentligt f.eks. af Benjamin og Co.
    Når året er omme evalueres dette koncept sammen med det nye tiltag – at der oftest arrangeres fælles spisning i forbindelse med matcherne.
    Baneudvalget har fået opsat nye skilte på banen så alle skulle kunne finde rundt på rette vis.
    Og så er arbejdet med den nye vaskeplads mellem de to omklædningsrum godt undervejs og forventes afsluttet snarest.
    Der er fortsat bekymringer om den gamle eg ved hul 12 og det vurderes løbende hvor længe eg’en kan holde ud og hvorvidt vi kan sikre os at greenen, også kan anvendes i fremtiden med eller uden træet.
    Bestyrelsen er taknemlig for at flere af NBGK’s damer har stillet sig til rådighed for at male
    omklædningsrummene i en passende grå farve.
    Økonomi. Drøftelsen fra generalforsamlingen vedr. at investere nogle af klubbens frie midler på aktier er midlertidigt indstillet grundet uroen på aktiemarkedet.
    Vi er i fortsat dialog omkring vor hjemmeside og en fortsat udvikling af denne, gerne sammen med Gudhjem Golfklub hvis det er muligt.
    Her blev også brugen af Golfbox drøftet, bl.a. om det kunne være muligt, at anvende Golfbox til bestilling af vogne. Dette besværliggøres imidlertid af, at vi har et bestemt antal vogne til rådighed og 2 klubber der hver især kan bestille vogne. Det kan således medføre, at der bestilles flere vogne, end vi har til rådighed. Noget der sikkert kunne løses IT teknisk, men næppe på Golfbox.

    Næste bestyrelsesmøde afholdes den 17. august 2022

Bestyrelsesmøde den 3. marts 2021

Deltagere:
Jakob Friis (JF), Jakob Storm (JS), Benny Knudsen (BK), Ruth Gjerding (RG), Kim Westh (KW), Sylle Ulderup Hansen (SU, Kenneth Knudsen (KK)

Referat og udeståener 
JF gennemgik kort sidste referat og fulgte op på udeståender

Begynderudvalg
5. april kl. 14 er introduktionsdag – der er tilmelding grundet Covid restriktioner – pt. er der 6 tilmeldinger og vi håber på mange flere. 

Der afholdes introduktionsdag til familiegolf lørdag den 3. april kl. 10 – 12.

Vi har et samarbejde med DGU, NBK, BGK og NBGK “Sund med Golf”. Introduktionsdag i alle klubber er lørdag den 17 april kl. 10. “Sund med golf” henvender sig til folk med en kronisk lidelse.

Begyndertræning er hver onsdag kl. 10 – 11 eller kl. 17.30 – 18.30.

Juniorudvalg
Træning & spil hver onsdag  fra kl. 15.00 – 17.30, samt lørdag fra 10.00 – 12.00.

Opstart forventes at blive den 4. marts

Nordbornholmsgolfklub.dk/juniorgolf/ er opdateret med de arrangementer der allerede foreligger for 2021.

Der har overhovedet ikke været indendørstræning pga. Covid-19

Matchudvalg
Årets matcher er opdateret og kan ses i Golfbox.dk/klubkalender og vores egen side under matchprogram.

Årskalender for alle øens matcher kan findes samme sted i PDF-format.

Handicapudvalg
Vi har nedsat et Handicapudvalg bestående af BK, JF og KW, hvor sidstnævnte er formand.

Alle scores er som udgangspunkt tællende og bør afleveres, så snart det er praktisk muligt efter runden og gerne inden midnat, således at den kan indgå i en udregning af den daglige PCC (Playing Conditions Calculation).

Den enkelte golfspiller behøver ikke bekymre sig om de tekniske udregninger i systemet – det bliver håndteret automatisk.

Baneudvalg
Baneforbedringer:

Green på hul 15  er omlagt og træerne fjernet og på hul 7 er venstre side ryddet.

Miljøstyrelsen har pålagt at pesticide forbruget skal minimeres, hvilket kan betyde flere uønskede plantevækster end forgående år.

Primo april trækkes propper op af greens – 2 cm. propper – hvilket der skal bruges x antal frivillige til.

Next tee skilte sættes op på alle huller

Old Course forventes åbnet sidst i april.

Næste møde:19. maj – kl. 19.

Generalforsamling forventes afholdt primo juni


Referat og udeståener

JF gennemgik kort sidste referat og fulgte op på udeståender.
Vedtægtsændringer.
Vi gennemgik kort ændringsforslag fra BK og KK – KK fremsender endeligt forslag

Match bestemmelser
Vi gennemgik kortændringsforslag – BK fremsender endelig forslag

Match kalender
Match kalenderen for 2021 er allerede på plads, hvilket er usædvanlig hurtigt. Flot arbejde af CH, BK og KW.

Opgavefordeling
BK overtager matchudvalget og dermed også hvervet som næstformand.
JS  overtager HOI opgaven og har allrede sørget for ny sponsor.
BK oplyste at vi skal have et handicapudvalg, hvorfor et nyt udvalg blev oprettet bestående af JF, BK og KW

Ny sponsor
Wild Destillery Bornholm ved Henrik Nerst er fremadrettet HOI sponsor i NBGK – der er fremstillet en fantastisk flot flaske Gin.

WWW
Alle områder skal gennemgå deres eget område og få ændret det der skal ændres til sæsonen 2021

Økonomi
KW kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse om årets regnskab da han mangler diverse fra CH. Det forventes dog at være tæt på at balancere. Budget for 2021 sendes til bestyrelsen når det foreligger.

Baneudvalget  
River, boldvaskere og skraldespande – udgift ca. 15 tkr. – opsættes til sæsonen 2021. 
Ny green på hul 15, Old Course – arbejdet er i gang.
Nye initiativer til 2021 er Padle Tennis (2 baner) og en  Multibane til fodbold  
Højtaler anlæg ved præmieoverrækkelse indkøbes – pris 800 – 1.000 kr. 
Rengøringsstation bliver renoveret – en ny løsning koster i omegnen af 100 tkr. 

Begynderudvalget

Vi fastholder gavekort løsning til sæsonen 2021 og tager initiativ til et samarbejde mellem klubberne ift. ”Sund med Golf”, som er et forsøg på at få personer med kroniske lidelser til at spille golf.

Diverse
NBGK masters holdes ikke i 2021 – vi giver et ekstra tilskud til klubmesterskaberne i stedet. 
Medhjælperfest for næste sæson afholdes 11.september 2021 
Julematch aflyses pga. Covid-19
Generalforsamling og næste bestyrelsesmøde – datoer
Generalforsamling: Dato 3. marts 2021

Næste bestyrelsesmøde: 3. februar

Referent: KK