Afslutningsmatch med Stenby Mølle som sponsor

logo

Allan og Jesper x 2 var bedst med en runde i par.
Der var 56 spillere sat sammen på 14 hold med nogenlunde samme handicapsum og så var det bare om at tumle vinden og holde styr på udslagene. Hver spiller på holdene skulle bruge 4 udslag og så var der 2 frie. Dette fik Allan Juhl, Jesper Hansen, Allan Beyer og Jesper Larsen bedst styr på og de vandt med en scorer i par. Derefter fulgte tre hold, alle med to over par. Det var Thomas Ulderup Hansen, Kaj Villadsen, Louis Sonne og Agnethe O´Neill, Steffen Johansen, Harald Schulz, Jesper Stoltz Nielsen og Henrik Eybye Nielsen samt Bo Bruntse Hansen, Hans Erik Holm, Jack Mickel og Claus Westh Olsen.
Svaneke Bryghus leverede flasker til de der kom tættest på hul 4 og hul 13. Det blev på hul 4 Poul-Henning Jensen med 0,27 m og på hul 13 Jesper Stoltz Nielsen med 2,06 m.

Sæsonafslutning den 14. oktober på Old Course – Restaurant Stenby Mølle og klubben var sponsor for denne Texas Scramble match med frokost efter spillet.