Restaurant Stenby Mølle afslutningsmatch

Søndag blev der spillet afslutningsmatch i Rø på Old Course og efter en lang og tør sommer, sluttede man matchsæsonen af med en bestball i fantastisk sensommervejr. Teestederne, greens og forgreens er totalt ramponeret af sommerens tørke og uoverskuelige vandingsbehov, men scorerne viste, at selv om banen ser kedelig ud, fungerer den ok. Der blev scoret meget flot i både A-rækken og B-rækken.

A-rækken blev vundet af Henrik Friis og Carsten Grønning med 48 point foran Ruth Gjerding og Britta Roerslev med 42 point. John Rügge og Jørn Thyge Nielsen fik 41 point på tredjepladsen og samme scorer fik Mark Pedersen og Ivan Andersen på fjerdepladsen.

I B-rækken vandt Bjørn Nielsen og Brian Lund med 50 point foran Mie Juhl og Sylle Ulderup Hansen med 46 point. Nummer tre blev Karen Margrethe Hansen og Lene Prik Hansen med 45 point. Fjerdepladsen gik til Steffen Johansen og Poul Henning Jensen også med 45 point.

Efter spillet fik de 90 deltagere dejlig mad i klubhuset, sponsoreret af Restaurant Stenby Mølle og der var et stort bifald til Benjamin for mad og den altid gode betjening.

Svaneke Bryghus var sponsor for flaskehullerne og på hul 4 var Henrik Friis tættest på i A-rækken med 2,45 m, mens det var Karen Margrethe Hansen der med 78 cm fra hullet var tættest på i B-rækken. På hul 13 var Svend Erik Hansen 2,49 m fra hullet i A-rækken mens Marianne Dahl Mertz var 2,27 m fra i B-rækken.

Samlet resultatliste