Mark Pedersen var bedste spiller i Rø
De 87 spillere, der søndag gennemførte NBGK og GGKs fælles åbningsmatch på New Course i Rø, fik en solrig dag, men det blæsende vejr, gjorde det vanskeligt at score godt. Mark Pedersen brugte 77 slag eller fem over par, som bedste bruttospiller. Den scorer resulterede i en 3. plads i præmierækken, med 76 nettoslag. Det var OBH Nordic og Golfhæftet, der stod for præmierne. Ole Rømer var med 74 nettosalg bedste spiller i A-rækken. Samme scorer fik Kenneth Knudsen på 2. pladsen. Nummer fire blev Thorkild Pihl med 76 slag. Jesper Hansen brugte 77 slag og endelig på 6. pladsen kom Thomas Vandahl Larsen med 78 slag.
I B-rækken, som også spillede slagspil, var Dennis Exsteen bedst med 74 nettoslag. Brian Madsen fra BGK, brugte også 74 slag på 2. pladsen, mens Ruth Gjerding med 75 slag tog sig af 3. pladsen.
C- og D-rækken spillede stableford og med 39 point var Lennart Nielsen fra Nexø bedst i C-rækken, mens det var Gilbert Espersen, ligeledes fra Nexø, der med 35 point var bedst i D-rækken. Se alle resultater på golfbox.
Flaskehullerne, der igen i denne sæson er sponsoreret af Svaneke Bryghus, blev alle uddelt, da mindst en spiller i hver række ramte green 10 og green 18. Kenneth Knudsen var så ubeskeden eller dygtig , at han var tættest på både hul 10 og hul 18 i A-rækken med 4,35 m og 3,34 m. I B-rækken var Tony O´neill 7,45 m fra hul 10, mens Mogens Jensen var 5,16 m fra på hul 18. I C-rækken var Gitte Vang med 7,45 m tættest på hul 10, mens Flemming Bech var 1,47 m fra på hul 18. I D-rækken var Lene “Prik” Hansen 6,80 m fra på hul 10, mens det på hul 18 var Johan Lorentzen der med 9,18 m var tættest på.
Inden matchen gik i gang kunne deltagerne nyde morgenmad med friskt brød sponsoreret af Tejn Bageri.
Resultatlisten er her!