Kvickly Åbningsmatch på Old Course

Søndag den 24. april tog man hul på golfsæsonen med KVICKLY ÅBNINGSMATCH på Old Course

Der var 60 spillere med i dagens match fordelt i tre rækker. A-rækken spillede slagspil mens B og C-rækken spillede stableford. Brian Karlsen fra Kvickly havde sat sig på New Course, men da Old åbnede lørdag, syntes han det var bedre at flytte matchen til Old Course, som er Nordbornholms hjemmebane. Den ide blev der taget godt imod fra spillerne og især den rutinerede greenkeeper Jesper Hansen klarede sig rigtig godt på sin daglige arbejdsplads. Han gik bedste bruttorunde med 77 slag, slog det længste drive på hul 18 og vandt A-rækken med en nettorunde i par. Nummer to i A-rækken blev Kim Westh med 72 slag. Jan Pelsen gik i 73 slag på tredjepladsen mens Mikkel Stenfelt Hansen blev nummer fire med 74 slag foran Frederik Chr. Klenum med 75 slag. Bedste brutto dame blev Birthe Skov med 92 slag.
I B-rækken var det tæt kamp om førstepladsen, som blev vundet af Simon Hauge med 37 point foran Steffen Johansen også med 37 point. Tredjepladsen gik til Andreas Bille Brahe med 35 point foran Jesper Stoltz Nielsen med 33 point. Jan Steinlein blev nummer fem med 30 point. C-rækken blev suverænt vundet af den pensionerede butiksassistent i Kvickly Rønne, Birgitte Olsen med 43 point. Andenpladsen gik til Thomas Nymark med 41 point foran Allan Beyer med 40 point. Bente Madsen fik 39 point på fjerdepladsen.

Præmietagerne ved Kvickly Åbningsmatchen på Old Course

Nærmest hullet på hul 4 og hul 13

Svaneke Bryghus er igen i 2022 sponsor for nærmest hullet i alle tre rækker.
På hul 4 var Jakob Friis 3,16 m fra i A-rækken. Svend Erik Hansen var 3,73 m fra i B-rækken og Allan Beyer var 5,36 m fra i C-rækken. På hul 13 var Allan Juhl 5,48 m fra hullet. I B-rækken var Jan Steinlein 8,58 m fra og i C-rækken var Allan Beyer igen tættest på flaget med 2,21 m og alle fik hver tre flasker Svanekebryg.
Alle resultater