Februar og marts

Arbejdsgruppen, mandag den 3. marts kl. 16:30

Klargøring af præsentation for GF
Der var enighed om at begrænse materialet, første oplæg var lidt for omfattende.
Der fremlægges et nyt oplæg til næste møde.
Oplægget vil herefter blive præsenteret for KL Golf.

Maskinopgørelse
Der er et omfattende arbejde i gang med at definere maskinparken.
Hvor meget kan anvendes og hvor lang levetid forventes de enkelte maskiner at have.
AU modtager denne opgørelse når den er klar.

Tilbud på robotter
AU mener der skal laves en vurdering af muligheden for robotter til at vedligeholde græsarealerne.
GGK tager hånd om dette. Vurderingen skal indeholde, antal robotter til en bane (Old), pris for robotter og på el arbejde, samt i hvilket omfang robotterne kan dække Old C.

Arbejdsweekend
En arbejdsweekend på Old Course ligger i regi NBGK. Der kan være problemer med tilslutningen, da der er arrangeret golfrejser i sidste halvdel af marts. På det anden side er det næppe så mange arbejdsramte der rejser med. Da Old Course gerne skulle være klar omkring den 15. april, er vi lidt presset på tid.
Vi forsøger os med søndag den 30. marts, med eventuel opfølgning søndagen efter, den 6. april.
Mulighed for tilmelding i forbindelse med GF.

Medlemskontingenter i en ny klub
AU har drøftet, om vi kan lave et opæg til den nye klub. Det vil vi anstrenge os på, og der arbejdes videre på et opæg.

Markedsføring
AU vil forsøge at fremkomme med en markedsføringsplan.
Der er kontakt til DGU. I den endelige organisation for den nye klub, bør det overvejes, om der er brug for et egentligt markedsføringsudvalg, eller om det skal kædes sammen med sponsorudvalget.
Markedsførings strategi bør rettes mod at hente nye og flere greenfee gæster, og at få turister på øen, gjort opmærksom på golfbanerne, par 3 banen for alle – og fodboldgolf.

Buggy ordninger
AU er af den mening, at Buggy ordninger og betalinger for Buggys skal revurderes.
Vejen til flere greenfee gæster og flere tilfredse medlemmer, kan meget vel gå gennem en fornuftig Buggy ordning.

Golfamore eksisterende aftale
Golfamore normalt medlemskab giver ret til 1 x greenfee med rabat på New C.
Golfamore PLUS giver rabat på alle greenfee betalinger, på begge baner, men kun efter kl. 13:00.

Fondsansøgning
AU er enige om at lave et oplæg til fondsansøgninger til den nye klub, men egentlige ansøgninger vil ikke ske her i fase 1.


Arbejdsgruppen, tirsdag den 25. februar. DGU-møde referat blev gennemgået og er klar til offentliggørelse. Samarbejdsmøde med øvrige bornholmske baner er afholdt mandag den 24. februar kl. 16:30. Et kort referat fra mødet offentliggøres her.

Frivillig indsats
AU slutter op om et medlemsforslag (tak til Bendi) til en arbejdsweekend, for at gøre Old Course klar.
Planlægningen vil Allan Beyer og Jacob C. stå for.

Medlemskontingenter i en ny klub
Igen blev kontingentmuligheder drøftet, men hensigten er stadig den samme.
De nye kontingentkategorier skal fastsættes, så der kan drives er økonomisk forsvarlig golfklub.

GGK Generalforsamling forventes afholdt på Bornholm den 3. april 2025