Årsmatch 2016

aarsmatch16Søndag den 22. maj spillede man årsmatch eller fødselsdagsmatch for Old Course. Vejret og banen var fantastisk og der blev scoret godt af de 72 spillere på 36 hold.
A-rækken blev vundet med 45 point af Kenneth Knudsen og Steffen Johansen. Nummer to blev Jesper Byhøi og John Blædel Grandjean med 42 point foran Cai Werner og Lasse Hyldgaard Lyng også med 42 point, men ikke helt så skarpe på bag-9.
B-rækken blev vundet med fantastiske 50 point af Laila og Jørn Ole Riis. De fik til fulde udnyttet at man kun behøvede en god scorer pr. hul. Nummer to med 47 point blev Jan Steinlein og Frederik Lundt foran Jeppe og Mikkel Boel Pedersen med 46 point.

Tættest på flaget på hul 4 kom Kenneth Knudsen med 39 cm i A-rækken og Carsten Jensen med 3,15 m i B-rækken. På hul 13 var Jesper B. Grandjean 58 cm fra hullet i A-rækken, mens Kim Sørensen var 6,11 m fra i B-rækken. Alle fire blev belønnet med forfriskninger fra Svaneke Bryghus.

Resultater

Bemærk, der bliver ikke reguleret handicap i en holdmatch, da der er tale om at hjælpe hinanden med både råd og scorer. Har holdet opnået det maximale med en bold, kan partneren bare samle op, eller putte uden konsekvens.