Hole-in-one

hioHOLE-IN-ONE
Den bornholmske spritfabrik giver snaps og Pernille Bastrup giver glas i en samlet gaveæske

Bornholms Brand Forsikring giver igen i 2016 et tilskud, til hjælp til en omgang, når et dygtigt/heldigt medlem laver hole-in-one i en “officiel match”, det vil sige når matchen ligger på Golfbox og er annonceret i matchprogrammet, uanset om det så er en åben eller lukket match. Private runder og ikke officielle matcher, såsom ugedagsarrangementer er ikke omfattet af sponsoratet.

bb_logoBornholms Brand har besluttet at forhøje det maksimale beløb de giver til hole-in-one fra 1.000 kr. til 1.500 kr. i officielle klubturneringer. Endnu et tiltag som er med til at øge standarden af øens turneringer. Stor tak til Bornholms Brand


Formand Jakob Friis slog i hul på hul 13

Så kom formanden med i klub HIO på hul 13 på Old Course den 14. august 2017
Det var i et Serie 2 opgør mellem BGKs Frank Poulsen og NGKs Henrik Vang i 1. single.
Naturligvis var alle glade over denne HIO, især da fadølshanen galede hos Benjamin på hul 19.
Nordbornholm forsvarede sin ære og vandt dagens serie 2 match.


Grethe Arvidsen slog Hole-in-One på hul 4

Grethe Arvidsen med præmien fra Gudhjem Glasrøgeri og Den bornholmske Spritfabrik

Ved onsdagsgolfen den 5. juli havde Grethe Arvidsen en af sine bedre dage. Hun slog Hole-in-one på hul 4 med sin 9-kølle og både Finn Kruse og Svend Erik Hansen, der var medspillere, kunne allerede inden bolden ramte green fornemme, at den der bliver god, da de så boldens flugt mod green og flaget. Ganske rigtigt gik bolden i hul og stor jubel var der på teestedet.  Samtidig vandt Grethe A-rækken med 19 point.


Jan Pelsen scorede hole-in-one på hul 18

Jan Pelsen

Søndag den 21. maj 2017 gik Jan Pelsen sammen med tre venner en privat runde på New Course og den sluttede han af med et super slag, da han med et 5-jern slog bolden de 185 m direkte fra teestedet og i hul på hul 18. Man kan jo stå og se bolden hele vejen, også når den rammer green, så man bliver jo helt befippet når den forsvinder i hullet, fortalte den heldige spiller. Det var fjerde gang Jan Pelsen lavede hole-in-one.

Som sædvanlig var der også en fin hole-in-one præmie fra Gudhjem Glasrøgeri og Den Bornholmske Spritfabrik.

 

Martin Schou lavede hole-in-one

Lørdag den 10. juni 2017 slog Martin Schou et enkelt godt slag på hul 4 på Old Course. Jan Svendsen og Kim Rønshoff var vidner til slaget, der gik lige mod flaget, ramte bag hullet, hoppede en gang frem og spandt så bagud lige i hul.

Tillykke til Martin Schou – billede følger, da han ikke kom i nærheden af en fotograf efter det gode slag.


Hole-in-one af Christian Juhl

christian_hioSøndag den 15. maj 2016 slog Christian Juhl årets første hole-in-one på Old Course i Rø. Det skete under en privat runde på hul 4 og de to medspillere Sune Ronald og Andreas Lindahl kunne som vidner til slaget lykønske klubkammeraten med det flotte slag.


 

 

 

 


Brian JensenHole in one på New Course

En dejlig torsdag aften i 2016 lavede Brian Jensen fra NBGK hole-in-one på hul 10 på New Course i torsdagsherrerturneringen. Det var et godt slået 6-jern der ramte lidt til højre for flaget og rullede lige op i hullet, til stor jubel for ham selv og medspillerne.

hio

Som sædvanlig var der også en fin hole-in-one præmie fra Gudhjem Glasrøgeri og Den Bornholmske Spritfabrik.

 


Efter 17 år med golf: Endelig lavede Flemming hole in oneFlemming Willum lavede hole-in-one på hul 13 på Old Course søndag den 10. juli 2016. Det var Jørn Johansen og Johan Lorentzen der var med på runden og kunne bevidne det flotte slag.

 

 

carstengroenningLørdag den 1. oktober 2016 slog Carsten Grønning det super gode slag på hul 15 på Old Course i Rø med et 5 jern.
Turneringsleder Torben Danielsen var vidne til det gode slag, som man i første omgang troede var løbet over green, men der var ingen bold bag green, og da man kikkede i hullet, lå bolden der.

Mon ikke det var årets sidste hole-in-one!