Samarbejde

Samarbejdsaftale mellem NBGK, GGK og BGK

Gode tilbud til medlemmerne

Gudhjem Golf Klub har indgået et samarbejde med BGK, som også gælder for medlemmerne af NBGK. Klubben har formeldt ikke noget at skulle have sagt i driften af banerne, men vi er orienteret og får fuld glæde af aftalen, hvorfor formanden også uden videre har sagt god for de tiltag der er taget.

Samarbejdet er lavet med henblik på at forbedre vilkårene for de respektive klubbers medlemmer i 2017.

Greenfee generelt og greenfee ved deltagelse i matcher.

Medlemsfordele for alle tre klubbers medlemmer i form af årskort.

Indkøbssamarbejde til shop og bane samt et samarbejde om administrative opgaver i vinterperioden.

Frivillighedsordning
Alle tiltag er frivillige og medlemmerne vælger selv om de vil være med, eller nøjes med de nuværende aktiviteter og betalinger.

Fritspilsordning for juniorer på øens baner.

Greenfee
Greenfee i Rønne er aftalt til at være kr. 150,- for NBGK medlemmer ved normalt spil på banen i Robbedale. Ved deltagelse i klubturneringer, Senior-og Veteranturneringer og lign. er greenfee kr. 100,-
Der er også aftalt at lave et Greenfee rabathæfte til udenøs gæster med fire runder til kr. 1.100,- To runder i Rø og to runder i Rønne.
Medlemsfordele
I 2017 tilbydes fuldtidsmedlemmer af BGK årskort til brug på New Course, Old Course samt træningscenter i Tejn på følgende vilkår:
Årskort til New Course kr. 1.500,- incl. årskort til træningscenter i Tejn (500,-) Hermed opnår medlemmer af BGK også VIP status til simulator brug.
Årskort til Old Course kr. 1.000,-
Aftalen gælder for ungsenior, senior, pensionister.I 2017 tilbydes medlemmer af NBGK årskort til brug på BGK’s bane i Robbedale på følgende vilkår:
Årskort kr. 1.000,-. I 2017 tilbydes medlemmer af GGK, som var registreret som medlem senest den 31. december 2014, årskort til brug på BGK’s bane i Robbedale på følgende vilkår:
Årskort kr. 1.000,-.
Aftalen omfatter IKKE GGK medlemmers spil på Old Course i Rø.Da aftalen har til formål at give fordele til medlemmer af de respektive klubber, kan de enkelte bestyrelser i enkeltstående tilfælde suspendere aftalen, hvis det er åbenlyst, at der spekuleres i eventuelle kontingentforskelle i de respektive klubber.
Endnu et godt tiltag for medlemmer af NBGK