FAQ

Ofte stillede spørgsmål – FAQ

Hvad er matematiske metode.
Ved udregning af resultater i matcher bruger vi den matematiske metode. Det vil sige, at hvis to eller flere spillere har samme netto resultat, afgøres placeringen af netto resultatet efter hvem der har spillet bedst på de sidste 9 huller, de sidste 6, de sidste 3 og det sidste hul. Der tages ikke hensyn til om der er spillet med kanonstart eller fra 1. tee, alle beregninger går på banens sidste ni huller. Metoden med at bruge de lige eller ulige huller er hermed bortfaldet og anvendes ikke mere, efter anbefaling fra DGU.
Spilles der over flere runder udvides beregningerne til også at omfatte sidste 36 eller sidste 18 huller.

Er der ikke nogen afgørelse efter disse beregninger afgøres placeringen ved lodtrækning.

Hvad er retningslinjerne når der spilles med lejeforbedring.
Det er vedtaget at der er lejeforbedring fra 1. november til vintergolf. Dette gælder til vores matcher er afsluttet i marts, og sikkert også længere i foråret. Man må rense sin bold, og lægge den op inden for et scorekort, eller spille fra måtte. Det er dels for at skåne banen, men også for at man kan slå til en ren bold, og slippe for alt for dårlige lejer uden for fairway. Da grænserne for klippede arealer er svær at se og påvise i denne vinter, er det tilladt at lejeforbedre overalt, uden for vandhazarder og høj rough, efter nævnte retningslinjer. Der må således også lægges op i bunkers.
Følg i øvrigt banens anvisninger

Reguleres handicap om vinteren
I perioden med lejeforbedring bliver handicap ikke reguleret. Dog er der ved vintergolf om lørdagene et særligt system som kun er gældende til vintergolf.

Lejeforbedring i hele april
Bestyrelsen har sidste år besluttet at der i perioden 1. november til 30. april er lejeforbedring på klippede arealer, hvilket betyder, at der ikke kan reguleres handicap i turneringer. Spiller man en EDS runde uden at benytte lejeforbedring, kan man stadig reguleres.

EGA-handicap – hvad er det og hvordan
For at sikre, at alle der har et handicap også har et retvisende handicap, skal man for at bevare sit EGA-handicap og kunne deltage i turneringer, spille mindst 4 tællende runder på en sæson. For at få en årsrevision, altså få sammenlignet, og eventuelt reguleret sit handicap med andre spillere i samme handicap kategori, skal man indlevere mindst otte tællende scorekort på en sæson. Indleverer man ikke nogen eller under fire scorekort fratages man sit EGA-handicap og får et “handicap”. For at generhverve sit EGA-handicap skal man indlevere tre tællende scorekort. For at deltage i klubbens matcher, ø-dækkende matcher, holdturneringer mv. skal man have et EGA-handicap, eller for spillere med handicap over 54, et klubhandicap for begyndere.
Altså er du kommet under 54 i handicap, skal du sørge for at indlevere nogle scorekort i løbet af året, selv om du kun spiller private runder. Du kalder det EDS (En Dags Score) og afleverer det uanset om der skal reguleres eller ej.