GENERELLE MATCHBESTEMMELSER

Fra d. 1. april 2017 går vi over til netbetaling af matchfee. Det vi sige at, man skal betale sin matchfee ved tilmelding af match. Pris. 60 kr.
Dette forenkler arbejdet for matchledelsen og sikrer overblik over matchkassen.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen


  1. De af Royal and Ancient Golf Club of Sct. Andrews fastsatte regler samt de lokale regler, som er meddelt på scorekortet eller ved opslag i klubhuset, er gældende.
  2. Medlemmer af godkendte golfklubber kan deltage i klubbens åbne matcher mod betaling af såvel match- som green-fee.
  3. I matcher med begrænset deltagerantal udgår spillere med højest hcp. – eventuelt ved lodtrækning mellem lige høje hcp.
  4. Matchinddeling i rækker efter spillerantal og hcp.
  5. En match kan aflyses, hvis der er mindre end 10 deltagere.
  6. Tilmelding til week-end matcher skal ske senest torsdag kl. 23:59 før spilledag. Eftertilmelding accepteres normalvis ikke.
    Match-fee betales ved tilmelding på Golfbox. Eventuel green-fee betales ved afhentning af scorekort.
  7. Den af matchledelsen bestemte rækkefølge skal overholdes.
    Spillere, der ikke har afhentet deres scorekort senest 15 min. før starttid, kan diskvalificeres af matchledelsen. Spillere skal være ved start-teested senest 5 min. før starttid.
  8. Der må ikke bruges caddie eller golfbil uden matchledelsens godkendelse, som kun kan gives af helbredsmæssige årsager. Ved misbrug af dette kan en spiller diskvalificeres af match-ledelsen
  9. Såfremt et hold kommer bagud i en match, kan der henstilles til at farten sættes op og idømmes strafslag, hvis ikke holdet efterlever henstillingen. Ved fortsat forsinkelse af spillet kan holdet diskvalificeres af matchledelsen. Til gennemspil af 18 huller påregnes maximalt 4 1/4 time for en trebold og 4½ timer for en firebold.
  10. Hvis præmievindere har lige resultater, findes vinderen således:
    Hulspil: Spillet fortsætter til et hul er vundet.
    Slagspil: Hvis lige score, vinder bedste resultat på de sidste 9 huller, sidste 6 huller, sidste 3 huller, sidste hul og derefter ved lodtrækning.
  11. Når en turnering afvikles over mere end 1 runde, foretages ændring af spillernes hcp. efter turneringens afslutning.